Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Få industrier er lige så dynamiske som techbranchen. Sådan har det været lige siden de første startups skød op i diverse garager rundt omkring i Silicon Valley i industriens spæde ungdom for mere end 50 år siden.
Dengang blev grundstenene lagt til den helt særlige innovations- og udviklingsånd, som har gået sin sejrsgang lige siden over resten af verden, inklusive Danmark.
Påvirkningen har naturligvis været størst i erhvervslivet.
Helt konkret har det betydet, at projektmetoder som agile, sprint og scrum er blevet en fast del af hverdagen i både små startups og store koncerner.
Tilsvarende har begreber som skalerbarhed, prototyping, proof-of-concept, fail-fast, beta launch – kært barn har mange navne – fundet vej ind på direktionsgangene.
Her udgør de i dag et vigtigt element i strategien hos de virksomheder, der med inspiration fra tech-giganterne forsøger at holde sig på forkant af udviklingen.
Erhvervslivet er dog langt fra det eneste område, hvor det stigende fokus på hastig udvikling har gjort sit indtog.
Også i det offentlige og resten af samfundet er der tydelige tegn på, at det transformative mindset har vundet indpas langt ind i regeringskontorerne og danskernes stuer med Disruptionsrådet og Løvens Hule som nogle af de klareste eksempler.
Udviklingens pris
Men det store fokus på hastighed og evig omstilling har også en pris.
Nogle gange går tingene nemlig så stærkt, at presset for at investere i nye løsninger og services betyder, at den digitale omstilling bliver en byrde fremfor end gevinst for virksomhederne.
Det er noget jeg oftere og oftere selv støder på i min dialog med kunderne.
Her er det særligt de små og mellemstore virksomheder med færre ressourcer, der kan have svært ved at navigere i den overflod af tilbud og teknologier, som de hele tiden læser og bliver kontaktet om.
I værste tilfælde ender det med at være en slags kejserens nye klæder, hvor ingen tør stille spørgsmålstegn eller forholde sig kritisk, når den næste nye teknologiske trend eller værktøj melder sin ankomst.
Et af de mest kendte og ekstreme eksempler på denne kedelige tendens er hele misæren om Theranos og Elizabeth Holmes, som for nyligt blev dømt for at bygge luftkasteller med virksomhedens sundhedsteknologi.
Selv om der naturligvis er tale om en enestående sag, så er eksempler som disse noget, vi alle kan tage ved lære af.
Også herhjemme i vores egen lille andedam, hvor vi alle – både leverandører og kunder – kan blive bedre til at gøre op med den til tider usunde insisteren på kronisk transformation, som ofte prædikes uimodsagt.
Dermed siger jeg naturligvis ikke, at vi skal være imod innovation. Slet ikke.
Den forretningsmæssige værdiskabelse skal bare altid komme i første række, så nye løsninger tager udgangspunkt i et konkret behov og ikke bliver teknologi for teknologien skyld.
Her kan vi med fordel hente lidt inspiration fra Svend Brinkmann.
I 2014 blev han verdenskendt i Danmark for at tage et opgør med udviklingstvangen i vores privatliv og i stedet fokusere mere på personlig integritet ved at stå fast på nogle kerneværdier.
På samme måde tror jeg, at mange virksomheder vil have gavn af en gang imellem at hoppe af forandringstoget og i højere grad sætte langsigtet værdiskabelse som det ultimative pejlemærke.
Med inspiration fra Svend Brinkmann er derfor her mine bud på tre gode grunde til at stoppe op og se på innovationshypen med friske øjne:
1: Dvæl ved det, I allerede har opnået
Når jeg i dag taler med virksomheder herhjemme, nævner flere, at de har en fornemmelse af at være bagud på teknologifronten.
Direktørerne og andre beslutningstagere oplever, at de bruger op mod 80 procent af deres tid på driftsopgaver og derfor har svært ved at følge med udviklingen.
Af samme årsag møder jeg ofte en udbredt opfattelse – som er særlig udbredt i SMV-segmentet – af, at vi generelt er teknologisk bagudstående herhjemme i Danmark.
Denne myte gør sig bl.a. gældende med det udbredte fokus på digital omstilling, hvor debatten i mange år har været præget af løftede pegefingre med udgangspunkt i en ’disrupt or die’-tankegang.
Her er jeg jævnligt stødt på skræmmekampagner om, at den manglende digitalisering og forældede forretningsmodeller betyder, at danske virksomheder risikerer at stå uden smør på brødet inden for kort tid.
Læg dertil den løbende introduktion af nye teknologier baseret på for eksempel AI, blockchain og IoT sammen med daglige rapporter om stigningen i alvorlige cyberangreb.
Så har du en opskrift, som kan give selv den mest erfarne CEO grå hår på hovedet.
Men heldigvis er det ikke sådan, at danske virksomheder ikke er digitaliseret. Tværtimod.
I Danmark er vi faktisk et af de lande, der er bedst til at sætte handling bag ordene, hvilket flere undersøgelser fra både EU, FN og andre internationale anerkendte institutioner har vist gentagende gange.
Derfor synes jeg, at retorikken om, at vi er bagefter, er at tale ned til de mange virksomheder, som faktisk gør det rigtig godt.
Det betyder naturligvis ikke, at vi skal hvile på laurbærrene, hvis vi vil bevare vores førerposition. Slet ikke.
Til gengæld skal vi droppe retorikken om, at vores virksomhed ikke er her i morgen, hvis ikke vi hopper ombord i teknologi x eller y. Og i stedet i højere grad bruge vores sunde fornuft, når det kommer til investeringer i ny løsninger og services.
2: Tag nej-hatten på næste gang, du hører om en ny teknologi eller løsning
Ingen virksomheder har ubegrænsede ressourcer.
Som med alt andet handler investering i ny teknologi om prioritering og værdi. Virksomheder kan ikke kan hoppe fra projekt til projekt, men skal altid prioritere, hvilke tiltag og løsninger, der skaber mest værdi for forretningen baseret på de muligheder, der forelægger her og nu.
Det ved de fleste godt, men desværre går pointen ofte tabt, når vi bliver forblændet af de muligheder, som en ny løsning eller service giver på papiret.
Resultatet er, at mange ikke engang når at færdigimplementere deres eksisterende løsninger før den næste version eller opgradering har meldt sin ankomst.
Af samme årsag støder jeg tit på organisationer, som er ved at drukne i halvfærdige it-projekter, som de ikke når at få kapitaliseret på.
Derfor handler det på den ene side om, at virksomheder bør forholde sig mere skeptisk, så snart snakken falder på en ny hypet teknologi, som kan løse alle deres problemer.
I stedet for at hoppe med på toget, inden det kører, handler det i højere grad om at vælge den rette afgang, der hjælper med at få strategien i mål.
Her er det også vigtigt at kunderne tør udfordre os, når der går bullshit-bingo i den og de tekniske buzzwords tager overhånd.
På den anden side, skal vi som leverandører også blive bedre til at tage udgangspunkt i kundernes behov og se det fra deres perspektiv.
De har ikke alverdens ressourcer og penge til rådighed og skal derfor hele tiden prioritere. Af samme årsag bør en dialog altid tage udgangspunkt i virksomhedens forretning og ikke kun det isolerede problem, som den ene eller anden teknologi kan løse.
3: Fokusér på det basale
Når snakken falder på ny teknologi, er det ofte de vildeste og mest optimistiske fremtidsscenarier, som fylder mest.
Derfor er der også behov for, at vi leverandører formår at tale i et konkret sprog, som kunderne forstår, og at de omvendt formår at navigere i de mange tekniske termer og scenarier, som ofte følger med i en salgsproces.
Tag nu bare sikkerhedsområdet som et eksempel. På trods af at mange virksomheder slås med helt basale ting som for eksempel at sikre deres enheder, uddanne medarbejderne etc., bliver mange fortsat tudet ørerne fulde om nødvendigheden af investere i hypede AI-løsninger, som ofte ikke løser det reelle problem.
Derfor er mit råd at fokusere på det grundlæggende først.
Få styr på fundamentet ved at kortlægge sårbarheder og lappet de mest kritiske først, før I begynder at kaste jer over de løsninger, som muligvis har et stort potentiale, men som også kræver store ændringer i organisation, processer, metoder etc.
Med andre ord handler det om at identificere hvilke lavthængende frugter, der kan høstes først, og som giver den største værdiskabelse uden at koste for mange ressourcer ud fra en ”more-for-less” tankegang.
I sidste ende handler det om at flytte noget af fokus fra forandring til værdiskabelse, når det kommer til investering i nye teknologier.
Derfor kan vi alle lære noget af Svend Brinkmanns opgør med den dominerende udviklingstvang med særligt fokus på at være mere stolte, bevare en sund skepsis og være så konkrete som muligt.
På sigt kan det forhåbentlig hjælpe os i techbranchen til at styrke dialogen med erhvervslivet, så vi som leverandører undgår at tale ned til kunderne, droppe den løftede pegefinger og i stedet tage dialogen på deres præmisser.
Omvendt håber jeg også, at virksomhederne og specielt SMV’erne på den anden side af bordet i højere grad også tør sige fra og stille krav, så vi sammen sikrer, at det de får leveret altid støtter op om den overordnede forretningsstrategi.
Kun på den måde kan vi sikre, at alle får det maksimale ud af de penge og ressourcer, som vi investerer i hinanden.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.