De danske skoleelever var knap nok halvvejs i gennem deres sommerferie, da en afgørelse fra Datatilsynet truede med at trække tæppet væk under deres brug af digitale læringsmidler i det kommende skoleår.
Det skete, da Datatilsynet i sidste måned udtalte stærk kritik af Helsingør Kommune og udstedte et forbud mod kommunens brug af Google Chromebook, der anvender Googles Workplace-software.
Helsingør er dog langt fra den eneste kommune, hvor skoleeleverne bruger Google-løsninger og derfor melder spørgsmålet sig om hvilke konsekvenser det får for brugen af digitale læringsmidler i de danske skoler.
Herunder forsøger vi at give dig et overblik, og hvad status er på brugen af Google-løsninger i de danske skoler, og hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid.
Disse kommuner er i Datatilsynets søgelys
Ifølge DR er sager om brug af Google-produkter i skolerne i 20 danske kommuner i øjeblikket enten under behandling eller færdigbehandlet.
Det drejer sig om følgende kommuner:
• Aarhus Kommune.
• Ballerup Kommune.
• Egedal Kommune.
• Furesø Kommune.
• Odder Kommune.
• Favrskov Kommune.
• Solrød Kommune.
• Langeland Kommune.
• Hørsholm Kommune.
• Tårnby Kommune.
• Holbæk Kommune.
• Glostrup Kommune.
• Syddjurs Kommune.
• Hvidovre Kommune.
• Ishøj Kommune.
• Faxe Kommune.
• Sorø Kommune.
• Skanderborg Kommune.
• Allerød Kommune.
• Helsingør Kommune.
Sagen er landet på ministerens bord
Folketingsmedlem Mette Thiesen (NB) har i et paragraf 20-spørgsmål bedt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om dels at redegøre for konsekvenserne af forbuddet og dels tage stilling til afgørelsen.
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser dog i et midlertidigt svar, at det på grund af sommerferien først er muligt at besvare spørgsmålet ved udgangen af august.
Burde myndighederne have grebet ind før?
Problematikken der ligger til grund for Datatilsynets afgørelse har været kendt siden den skelsættende Schrens II-dom i 2020.
Derfor undrer Ingeniørforeningen IDA sig også over, at der ikke er blevet grebet ind før.
”Datatilsynets afgørelse er helt i tråd med den skelsættende Schrems II-dom fra EU-domstolen i 2020, og det burde derfor ikke komme som en overraskelse for nogen. Tværtimod virker det helt uforståeligt, at danske myndigheder ikke for længst har grebet ind for at sikre en bedre beskyttelse af elevernes persondata”, siger it-teknisk ekspert i Ingeniørforeningen, Kåre Løvgren, til fagbladet Folkeskolen.
Hvad er alternativet?
Ph.d.-stipendiat på Aarhus Universitet, Lucas Cone har i et interview med DR vurderet, at mange danske kommuner har sat sig selv i en situation, hvor de er så afhængige af Google, at de har svært ved gennemføre undervisningen uden værktøjer fra den amerikanske gigant.
Men hvilke alternativer har kommunerne, hvis de bliver tvunget til at holde op med at bruge Google-værktøjer?
Ifølge Jeppe Bundgaard, der er professor hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ligger løsningen lige for. I stedet for at investere i dyre løsninger fra datatørstige it-giganter, så bør kommunerne i stedet bruge Linux-løsninger.
”Det er en ganske enkel operation at gøre, hvis man har lidt teknisk snilde. Og hvis man skal gøre det med tusind computere i en kommune, kunne man nok finde ud af det”, siger Jeppe Bundsgaard til fagbladet Folkeskolen
Brugen af Linux og andre open-source-løsninger i skolerne har tidligere været omdiskuteret emne.
For knap et årti siden udspillede sig en stor debat om, hvorvidt de danske skoler skulle anvende den gratis opensource-kontorpakke OpenOffice i stedet for eksempelvis Microsofts Office-pakke.
Horsens Kommune har 6.000 Chromebooks, men frygter ikke Datatilsynet
I Horsens Kommune mener man dog at have fundet en løsning på problematikken.
Her bruger knap 6.000 elever Googles Chromebook-computere og Google Workspace, og det bliver der ikke lavet om på, oplyser kommunen til Horsens Folkeblad.
Det skyldes, at man efter eget udsagn har valgt at gå med livrem og seler, når det kommer til datasikkerheden.
”I Horsens Kommune har eleverne adgang til Googles kernetjenester. Basale kontorpakker, samarbejdsværktøjer, kalender, e-mail og andre tjenester. Men eleverne har ikke adgang til at logge ind i det, der hedder de yderligere tjenester, som for eksempel YouTube. Det havde de i Helsingør, hvor elevernes fulde navn, klassetrin og skole fremgik, hvis de for eksempel kommenterede på en video. Det har vi lukket for adgang til for flere år siden,” siger Kasper Kragh, der er informationssikkerhedsansvarlig i Horsens Kommune til Horsens Folkeblad.
Han slår dog fast, at kommunen fortsat følger situationen nøje, og eksempelvis også har revideret sin risikovurdering som en konsekvens af Datatilsynets afgørelse.