Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Disse fire cybertrends skal du passe på: Sådan ser hovedtruslerne ud i efteråret

En række cyber-trusler præger efteråret, som virksomheder bør have for øje. Det fremgår af en ny rapport fra it-sikkerhedsselskabet Check Point Software Technologies. Her er de fem trusler, der bliver mest fremtrædende.

Hvis du gik og troede, at cyberangreb var på retræte, bliver du desværre skuffet, når du læser forudsigelser for efterårets helt store cybertrends.

For i ny rapport fra Check Point Software Technologies er der i andet halvår af 2022 fortsat grund til stor bevågenhed omkring virksomhedens it-forsvarsværk.

I rapporten ’Cyber Attack Trends: Mid-Year Report’ leveres et detaljeret overblik over det nuværende cybertrusselslandskab, lyder det i en meddelelse fra it-selskabet.

Det første halvår af 2022 har været domineret af krigen i Ukraine samt et antal ransomwareangreb, der er nået nye højder.

"Krigen i Ukraine har domineret overskrifterne i første halvdel af 2022, og der er ingen tvivl om, at den også har haft indflydelse på udviklingen i den digitale verden, hvor vi har set enorme stigninger i cyberangreb mod virksomheder og organisationer i alle brancher og alle lande," lyder det fra Niels Zimmer Poulsen, der er Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark.

"Desværre forudser vi, at dette kun blive værre, især med ransomware, der er den største cybertrussel mod virksomheder og organisationer. Derfor vil det fortsat være uhyre vigtigt for virksomheder, også i Danmark, at blive mere forberedte og tage cybertruslen alvorligt, for bedre at kunne modstå angreb, uanset om virksomhederne er ofrefor en målrettet kampagne, eller et bredere cyberangreb."

I de næste par måneder vil det ifølge Check Point blive fulgt op af større brug af cyberangreb som våben på statsligt niveau, en blomstrende hacktivisme og fragmenterede ransomware-grupper. Derudover forventes flere cyberangreb på metaverset, lyder det.

Her er de fem cybertrusler, som forventes at dominerer efteråret.

Her er de fem mest fremtrædende trusler i efteråret

Rapportens mest fremtrædende forudsigelser for andet halvår af 2022 slår på, at vi må berede os på en fortsat høj aktivitet blandt de cyberkriminelle.

Ransomware bliver langt mere fragmenteret

En af mest markante forudsigelse er, at ondsindede cyber-grupper bliver langt mere fragmenterede.

For mens mange cyberkriminelle grupper er blevet mere strukturerede og i dag stort set fungerer som almindelige virksomheder, med KPI’er og en decideret kundeservicefunktion, er tendensen samtidig, at flere grupperinger ikke ønsker at blive for store.

De har nemlig taget ved lære af ransomware-gruppen Conti, hvis størrelse og magt gav dem for meget opmærksomhed hos medier og myndigheder, hvilket førte til deres anholdelse og undergang.

Fremadrettet forventes det i stedet, at der vil være flere små- og mellemstore ransomware-grupper, der nemmere kan gemme sig fra medierne.

Blokering af makroer giver grobund for aggressive angrebsmetoder

Fordi Microsoft som standard vil blokere makroer i Microsoft Office, vil de mere sofistikerede malware-grupperinger sætte turbo på udviklingen af nye angrebsmetoder.

Det vil blandt andet omfatte forskellige filtyper, der er beskyttet med adgangskoder for at forhindre, at it-sikkerhedssystemernes overvågning fanger malwaren.

Hacktivisme vil blive mere udbredt

Der forventes hertil endnu flere hacktivitiske grupper, som vil målrette deres angreb efter dagsordenen hos den nationalstat, de har valgt at bakke op.

Det vil især ses, så længe krigen mellem Rusland og Ukraine fortsat hærger, lyder det

Flere angreb på metaverset

Og så forventes det unge metaverse at blive udsat for flere angreb. Det værende sig blockchain-platforme.

Check Point forventer, at flere hackere vil angribe og hijacke decentraliserede blockchain-netværk. Derudover forventes der også angreb på metaverset, der vil udnytte sårbarheder i deres smart contracts.