Artikel top billede

(Foto: Ditte Vinterberg Weng)

Om få timer afsløres vinderen af EM i Cybersikkerhed 2022: Se billederne fra de to kampdage her

Den endelige afsløring af vinderne af EM i cybersikkerhed 2022 er i aften. Mens vi venter på resultatet kan du se højdepunkterne fra de sidste to dages intense cyberstrabadser.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Se billeder fra EM i cybersikkerhed 2022
272
1:30 min
Spændingen er enorm for omtrent 330 unge cybersikkerhedstalenter i den østrigske hovedstad Wien i dag.

To dages intense kampe ud i en lang række forskellige cybersikkerhedsdiscipliner er ovre, og det eneste der er tilbage af De Europæiske Cybersikkerhedsmesterskaber (ECSC) er, at afsløre de tre vindere, der tager guld, sølv og bronze med sig hjem i år.

Danmark har ligget i den absolutte top af scorebordet begge dage. Derfor er aftenens kåringsceremoni og ekstra spændende.

Det endelige resultat er dog stadig en gåde, da ECSC-komitéen begge dage har mørklagt pointtavlerne en time før spil-stop. Dermed er alle indkomne point mellem klokken 17 og 18 begge dage en hemmelighed selv for spillerne.

Holdets landstræner Jens Myrup Pedersen, der har været oppe den halve nat og prøvet at stille forskellige mulige scenarier op, må også konstatere, at pointene mellem top-tre landene begge dage efterlader meget åbent endnu.

På førstedagen sluttede scorebordet klokken 17 med en stilling, der placerede Frankrig på en 1. plads med 6104 point, Polen på en 2. plads med 5755 point og Danmark på en 3. plads med 5699 point.

På andendagen var det dog nogle andre lande, der blandede sig med toppen. Her lød scorebordet ved mørklægningen klokken 17: 1. plads Danmark med 28128,9 point, 2. pladsen Tyskland med 28120,2 point og 3. pladsen Italien med 27509,6 point.

De to forskellige pointsystemer for de to dage bliver regnet sammen til et overordnet gennemsnit for hvert landshold.

Det er derfor luften i Wien i dag er til at skære i. Men mens vi venter på resultatet, så kan du her se højdepunkterne gennem de intense kampdage:

Eksklusivt Premium-indhold for abonnenter