Måling af web-resultater femdobler salget

Det danske softwarefirma Traceworks femdoblede salget i det seneste regnskabsår og forventer at gentage succesen i år. Selskabets software måler resultaterne af digital markedsføring, og en tidlig satsning på søgemaskiner såsom Google har været med til at sikre succesen.

Salget er eksploderet hos det danske softwarefirma Traceworks i takt med, at firmaer verden over opdager nettet som en platform for markedsføring.

Den lille Frederiksberg-virksomhed har udviklet software, der analyserer resultaterne af digital markedsføring, og det gav i det seneste regnskabsår et overskud på en halv million kroner og en femdobling af salget.

Administrerende direktør Morten Wulff forventer en ny femdobling af salget i år og en vækst i antallet af ansatte fra 10 til op mod 25 inden for halvandet år.

- Vi definerede ret tidligt en strategi om, at vi skulle etablere os stærkt på det europæiske marked gennem forhandlere, og det har vist sig at være en fornuftig strategi. Efterspørgslen efter vores type produkter har været stærkt stigende, siger han.

Med første version af sit produkt fokuserede Traceworks ret kraftigt på analyse af resultaterne fra markedsføring via søgemaskiner som Google, og det har været stærkt medvirkende til succesen.

Traceworks ApS Årsregnskab
Millioner kroner2003/042002/03
Bruttoavance1,5-0,1
Resultat af primær drift (EBIT)0,8-1,0
Resultat før skat 0,7-1,1
Resultat0,5-0,8
Egenkapital0,1-0,4
Antal ansatte53
Søgemaskiner største vækstområde
Netop markedsføring via søgemaskiner har været det største vækstområde inden for digital markedsføring i de seneste år.

- Det er også et område, som vi hele tiden holder øje med og videreudvikler i stor stil, men vores mission for fremtiden er mere generel end blot et nichefokus på søgninger, siger Morten Wulff.

Derfor har Traceworks valgt at gøre sin software til en mere generel pakke, der måler effekten af et firmas website som marketingkanal.

Mere end halvdelen af salget stammede i det seneste regnskabsår fra Danmark, men fokus er på det europæiske marked, hvor væksten fremover skal komme fra.

Selskabet har 15 til 20 aktive partnere, og Morten Wulff vil i år åbne kontorer i lande som Spanien og England, der hører til de væsentligste eksportområder, for at give lokal support til partnerne.

- Vi har også tre partnere i Australien og to aktive forhandlere i USA, men vi fokuserer mest på det europæiske marked. Vi er stadigvæk en mindre virksomhed, og vi vil gerne have en god kundesupport. Det kan være svært på tværs af jordkloden, siger Morten Wulff.

Traceworks blev stiftet i 2002 med startkapital fra Teknologisk Innovation, men håber selv at kunne finansiere væksten.

- Vi har en rigtig pæn omsætningsfremgang, og det lægger i hvert fald grund for, at vi godt kan finansiere vores egen vækst, men vi er altid åbne for eventuelle muligheder for at øge vores vækstrate, siger Morten Wulff.

Selskabet oplyser ikke sin omsætning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere