Strømsvigt batter for it-indretningsarkitekter

Stadig flere klumper i strømmen og det store strømsvigt for halvandet år siden giver arbejde for it-indretningsarkitekterne Enaco, der er specialiseret i at indrette serverrum. Danske virksomheder er mere skødesløse med den fysiske indretning af serverrummene end tilsvarende virksomheder i Norge og Sverige.

Det store strømsvigt i september 2003, hvor store dele af Østdanmark stod uden strøm, har øget virksomhedernes fokus på leveringssikkerhed fra serverrummet.

Det oplever man hos virksomheden Enaco, der med tre ansatte har specialiseret sig i indretning af serverrum.

I Sverige og Norge har virksomhederne generelt været mere fokuseret på sikker levering fra serverrummet end virksomheder i Danmark.

- I Sverige og Norge oplever de oftere strømsvigt, og det er derfor almindeligt at sikre sig mod det. Strømsvigtet for halvanden år siden har klart været med til, at mange danske virksomheder nu også interesserer sig for det, siger Flemming Carlsen, der er afdelingschef for Enaco i Danmark.

Generelt er elforsyningen også blevet mere ujævn, da elselskaberne bruger færre ressourcer på vedligeholdelse og heller ikke overdimensionerer el-nettet i samme grad som tidligere, mener Flemming Carlsen.

Enaco i Danmark er udsprunget af Enaco-koncernen i Sverige, der startede i 1977 og også er etableret i Norge og Holland.

Synergi i nyt ejerskab

Specialet er rådgivning, projektering og opbygning af komplette computerrum, hvor der er taget højde for de fysiske forhold, der kan udgøre en risiko for driften, lige fra strømforsyning og køling over fugtighed til adgangsforhold.

Enaco A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttoresultat1,31,2
Resultat af primær drift (EBIT)-0,8-0,3
Resultat før skat -0,8-0,4
Resultat-0,6-0,2
Egenkapital0,2-0,7
Antal ansatte32
I Danmark har Enaco foreløbig kun været længe nok til at have leveret to årsregnskaber. Begge har de haft røde tal på bundlinjen med tilsammen lidt over en million.

I 2004 er Enaco blevet tilført ekstra 1,4 millioner kroner af moderselskabet. Egenkapitalen er dog trods kapitaltilførsel og efter årets resultat på beskedne 170.000 kroner.

Men virksomhedernes fokus på strømsikkerhed fører ifølge Flemming Carlsen ofte til, at virksomhederne kigger på alle mulige andre forhold.

Investeringslysten hos virksomhederne er på vej tilbage, og nye ejerforhold for Enaco kaster også nye opgaver af sig.

- Vi forventer en fremgang i år og må også ansætte flere inden året er omme, siger Flemming Carlsen.

Enaco er fra årsskiftet solgt fra Scanpocon, der er producent af sikkerhedsløsninger, til Metric Industrial. Begge er en del af den Hollandske Nimpon-koncern.

Enaco har imidlertid opnået en vis synergi ved at være ejet af Metric Industrial, der blandt andet leverer datamåleudstyr, da der er sammenfald på kundesiden, oplyser Flemming Carlsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere