Artikel top billede

Fup, svindel og dirty tricks for milliarder i tysk fintechgigant

Rost bog om tyske Wirecards storhed og fald er ikke blot beretningen om finansiel fusk i den helt store stil – men også om aflytning, hacking og trusler om personlig konkurs mod en stædig journalist.

I Europa har vi ofte kigget med slet skjult misundelse mod amerikanske koncerner, der nærmest på magisk vis formår at skabe den ene mere fantastiske – og fantastisk værdifulde – teknologi efter den næste.

Så da tyske Wirecard steg til vejrs på fintech-himlen i årene frem mod 2020 håbede mange, at der nu endelig var en hurtigtvoksende europæisk pendant på vej til Silicon Valleys hurtigløbere.

I årevis voksede selskabets værdi nærmest eksponentielt, og på højdepunktet var Wirecard på papiret mere end 20 milliarder euro værd.

'Men allerede fra 2013 samtidig begyndte nævenyttige journalister – særligt Financial Times-journalisten Dan McCrum – at se nærmere på de kedelige rygter, der også gik om selskabet.

I ”Money Men: A Hot Startup, A Billion Dollar Fraud, A Fight for the Truth” fortæller han hele den dramatiske historie om Wirecards storhed og fald.

For selv om Wirecard på papiret var rigtig mange penge værd, så tydede stadig mere på, at der også blev svindlet i stor stil med både økonomi, cashflow og med kundetal, der var blæst helt ud af proportioner.

Wirecard svarede igen på de kritiske artikler med samtlige julelege i bogen; herunder ulovlig aflytning og hacking. Foruden naturligvis anlæggelse af retssager om bagvaskelse.

Undervejs måtte blandt andet McCrum – foruden Wirecard-chefernes beskidte tricks – også kæmpe mod mistro og den selvforstærkende optimisme, der sædvanligvis omgiver ekstremt værdifulde virksomheder. For når et firma er mange penge værd, kan det da umuligt være bygget på fup og svindel?

Men jo, det kunne det det faktisk. Og da Wirecard kollapsede i 2020, stod utallige investorer tilbage med røde ører og tomme lommer.

Dén historie kan man læse meget mere om i Money Men, der udkom i juni 2022 og blandt andet af tidsskriftet The Economist blev kåret til en af årets bedste bøger.

I denne korte og rigtig udmærkede video fortæller Dan McCrum selv om sagens hovedtræk, hvad Wirecard var for en størrelse, hvordan selskabet snød revisorer (og alle andre) og prøvede at stoppe hans historier – og om hvordan han i perioder var i tvivl om, hvorvidt det var ham selv, der var fuldkommen galt på den.

Vil man have en blødere intro til sagen end selve bogen, kan man også se den spændende Netflix-dokumentar om sagen, der på dansk har titlen ”En skandale – afsløringen af Wirecard”; find traileren her.

Titel: Money Men: A Hot Startup, A Billion Dollar Fraud, A Fight for the Truth

Forfatter: Dan McCrum




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere