Artikel top billede

Det er disse droner, der skal udstyres med ansigts-genkendelses-teknologi. (Foto: US Army)

Teknologi til ansigts-genkendelse på vej til amerikanske militær-droner

Det amerikanske militær vil udstyre de små, farlige droner med teknologi til ansigtsgenkendelse, så de fra luften kan finde udvalgte personer.

Med ny teknologi på vej sigter det amerikanske militær efter i nær fremtid at udstyre sine små farlige droner med ny teknologi til ansigts-genkendelse.

Det vil betyde, at dronerne fra luften vil blive i stand til at identificere personer i forbindelse med efterretnings-arbejde eller eventuelt senere drab.

Det nye system hedder SAFR og leveres af software-selskabet RealNetworks.

Systemet skal installeres på en række mindre droner, som typisk ikke er bevæbnede. Typisk af modellen RQ-11B Raven, som anvendes til rekognoscering.

Det amerikanske militær anvender desuden de større Predator- og Reaper-droner til militære kampopgaver. Disse droner bærer våben, som kan anvendes mod konkrete mål.

Der er for tiden angiveligt ikke indgået aftaler om, at SAFR skal installeres på dsisse droner.

Amerikanske Vice skriver, at de større droner identificerer deres mål med en kombination af avancerede kameraer og mobil-telefon-tracking - men at de ofte fejler i deres mål-søgning.

Ifølge Vice har privacy-aktivister i årevis været bekymrede over udsigten til anvendelsen af ansigts-genkendelses-teknologi i droner.

Hidtil har dronernes kameraer dog ikke været højtydende nok til at softwaren har kunnet anvendes, men det ser altså ud til at have ændret sig nu.