Artikel top billede

(Foto: unsplash)

Kina raser over muligt forbud mod Tiktok: Vil være meget skadeligt

Den kinesiske stat, der selv fører en hård kurs over for vestlige digitale tjenester, raser over at de ansatte i EU-institutioner bliver ramt af et Tiktok-forbud.

Et forbud mod at den kinesiske app Tiktok kan anvendes officielt i europæiske institutioner vil være meget skadeligt for erhvervslivets tillid til det europæiske marked.

Det er ifølge Reuters meldingen fra den kinesiske stat, der reagerer på, at EU-parlamentet, EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd har indført et forbud mod at medlemmer og ansatte kan have TikTok installeret på deres officielle telefoner.

Lignende udmeldinger er kommet fra USA, hvor den føderale stat og cirka halvdelen af landets delstater har indført et lignende forbud, og også herhjemme indførte Folketinget i denne uge et forbud mod, at appen kunne bruges på Folketingets telefoner.

“De vil dæmpe det internationale samfunds tillid til erhvervsklimaet i EU,” siger Mao Ning, talsperson for det kinesiske udenrigsministerium onsdag.

Indsamler data om brugerne

Bekymringerne i EU og USA går blandt andet på, at man frygter, at Tiktok-appen indsamler for mange data om brugerne samt at den kan bruges af den kinesiske stat til at sprede misinformation.

“I EU bør man praktisere det som man prædiker og respekterer markedsøkonomien og den frie konkurrence, og lade være med at misbruge konceptet national sikkerhed, “siger Mao Ning.

Den kinesiske stat, der selv i stor i massivt omfang blokerer for sine borgeres adgang til digitale tjenester fra vesten, efterlyser desuden et mere åben, transparent og fair erhvervsklima i EU.

“EU hævder at være det mest åbne marked i verden, men for nylig har EU taget mere og mere restriktive tiltag, hvor man diskriminerer mod andre landes virksomheder med henvisninger til den nationale sikkerhed,” siger Mao Ning, fra det kinesiske justitsministerium end videre.