Jubii nedlægger 80 danske arbejdspladser

For et par måneder siden flyttede Jubii sin chat-afdeling til Tyskland og fyrede 14 medarbejdere. I år skal udviklingsafdelingen også flyttes til det tyske hovedkvarter, og det kommer til at koste yderligere 70 til 80 af de danske Jubii-ansatte deres arbejde i Danmark.

Først røg chatten, og nu ryger udviklingsafdelingen. Web-portalen Jubii fortsætter med at spænde livremmen ind, og det kommer til at koste mange stillinger i den danske del af selskabet.

Omsætningen er gået tilbage med godt 10 millioner kroner, og den forventede forbedring af resultatet "er ikke opnået".

Tværtimod er det negative resultat før skat blevet endnu mere negativt. Det er gået fra minus 21 millioner kroner til 31 millioner kroner i 2004, så nu skal der skæres yderligere. I samme periode er egenkapitalen skrumpet med 10 millioner kroner til 2,5 millioner kroner.

Flytter til Gütersloh

For at styrke udviklingen i Lycos-koncernen har "Lycos Europa valgt at centralisere koncernens udviklingsaktiviteter, hvorfor Jubiis udviklingsafdeling flyttes til moderselskabet i Gütersloh," hedder det i selskabets regnskabsberetning for 2004.

Jubii Danmark kan også fremover trække på koncernens udviklingsaktiviteter, men flytningen kommer til at koste hoveder herhjemme.

Jubii A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning50,161,0
Resultat af primær drift-31,3-21,6
Resultat før skat -31,2-21,4
Resultat-31,2-21,4
Egenkapital2,512,8
Antal ansatte123134
"Reorganiseringen af Lycos-koncernens udviklingsaktiviteter medfører betydelig reduktion i antallet af medarbejdere hos Jubii. Det forventes, at Jubii ved udgangen af 2005 har omkring 40 medarbejdere ansat i kerneforretningen," hedder det.

Farvel til 70-80 ansatte

I 2004 var der gennemsnitligt ansat 123 medarbejdere, så flytningen af udviklingsaktiviteterne kommer til at koste helt op til 83 stillinger i den danske Jubii-organisation.

Det vides ikke hvor mange, der får tilbud om at flytte med til hovedkvarteret i Gütersloh.

I 2005 forventer ledelsen et "mindre underskud end i 2004", og Jubiis fortsatte drift er indtil videre sikret via en støtteerklæring fra moderselskabet Lycos Europe.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra Jubii Danmarks administrerende direktør, Peter Lundsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere