Apples Tim Cook står i spidsen for milliarder men nærmer sig pensionsalderen: Her er de mulige afløsere

Tim Cook fylder snart 65 år. Hvem i Apples arvefølge står mon til at blive hans arvetager?

Artikel top billede

Sammenlignet med de seneste to amerikanske præsidenter er Apples topchef Tim Cook ren vårhare.

Men i Danmark ville han med sine snart 65 år nærme sig folkepensionsalderen – og spørgsmålet er, hvem der står klar til at afløse ham.

Ifølge det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg har den tidligere driftsdirektør Jeff Williams længe været set som den oplagte arvtager. Men i sommer trådte han et skridt tilbage og fik en mindre fremtrædende rolle som chef for design, ure og sundhed.

Ingen oplagt tronarving

Mange vurderer, at det blot er første skridt, før den 62-årige Jeff Williams helt forlader Apple.

Det betyder også, at Apple i øjeblikket ikke har en oplagt tronarving. Bloomberg har derfor taget et kig på, hvem der i dag vil være favorit til at overtage den daglige ledelse af selskabet, hvis der skulle opstå en akut situation, hvor Tim Cook må træde tilbage – enten permanent eller midlertidigt.

Her peger Bloomberg på, at både den nye driftsdirektør Sabih Khan og detaildirektør Deirdre O’Brien kunne være kandidater.

Yngste i aldrende ledelsesteam

Men den helt store favorit vil ifølge mediet være hardware-direktør John Ternus, der med sine 50 år har samme alder som Tim Cook, dq han blev topchef i selskabet, og samtidig er en af de yngeste medlemmer af Apples efterhånden aldrende ledelsesteam.

Derudover påpeger Bloomberg, at Apple i de senere år har haft stor succes med salg og markedsføring, men i mindre grad har formået at skabe teknologiske nybrud.

Det gør det ifølge mediet mere sandsynligt, at valget vil falde på en hardware-profil som John Ternus.

John Ternus blev ansat hos Apple i 2001, hvor han arbejdede med produktdesign. Siden 2013 har han haft ansvaret for selskabets hardwareudvikling – herunder produkter som iPhone, Mac, iPad og AirPods.

Annonceindlæg fra Jyske Bank

Jyske Bank styrker tilstedeværelsen i København med indflytning i Glaskuben

Jyske Bank er rykket ind i Glaskuben på Kalvebod Brygge, et markant byggeri i hjertet af København. Knap 1.000 arbejder her, heraf 200 i IT, med nye rammer for samarbejde, innovation og udvikling.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job