Fra cyberforsvar til pensions-branchen: Her er 10 spændende it-stillinger, som du kan søge nu

Danske arbejdspladser er stadig på jagt efter it-folk. I denne uge har vi fundet 10 ledige it-stillinger hos blandt andet AP Pension og Forsvaret.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

I denne uge kan du nedenfor se et bredt udvalg af stillinger hos spændende arbejdspladser som AP Pension, Forsvaret og Formpipe.

Hver uge vil du i disse spalter kunne se friske stillinger, med forskellige temaer, f.eks. branche, beliggenhed eller noget helt tredje.

Vi håber, at du finder noget, der frister.

Dansk Arbejdsgiverforening søger systemad­mi­ni­stra­tor med ansvar for it-support, København V

Trives du med en bred kontaktflade og alle former for it-driftsopgaver i løbet af dagen? Hvis svaret er ja, får du her muligheden for at spille en central rolle i at supportere vores engagerede medarbejdere i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Som systemadministrator med ansvar for it-support bliver du en central del af vores drift-team, hvor du får det overordnede ansvar for at yde support til DA’s medarbejdere i samarbejde med kollegerne i drifts-teamet.

Du vil i starten (2-3 måneder) være tilknyttet den nuværende driftsmedarbejder, der har ansvaret for supporten, indtil han går på pension.

Han vil blandt andet hjælpe med overdragelse af viden og sætte dig i kontakt med de underleverandører, som i dag hjælper med de områder, du bliver ansvarlig for.

Læs hele annoncen her.

Marine Travel søger fullstack-udvikler (Ty­peScript / .NET) til interne og eksterne systemer, Ikast og mulighed for hjemmearbejde

Brænder du for frontend og TypeScript — og kan du samtidig bygge solide .NET-backends?

Vi søger en fullstack-udvikler, der vil være med til at vedligeholde og videreudvikle vores interne og eksterne services samt migrere legacy-systemer til Azure.

Læs hele annoncen her.

Transportministeriet søger koordinator i Sagsstyringsenheden, København

Stillingen er for dig, der trives med at arbejde med systemer og forstår de behov, en organisation som Transportministeriets departement har.

Du fungerer godt som problemløser, og du formår at introducere systemet let forståeligt for medarbejdere. Desuden trives du i et lille, fagligt stærkt team, hvor man dækker ind for og supplerer hinanden, når der er behov for det.

I departementet benytter vi F2 som ESDH-system, og du får særligt ansvaret for vedligeholdelse, udvikling og opgradering af vores system og implementering af nye moduler. Derudover skal du deltage i kundemøder med leverandøren.

Du kommer også til at arbejde med den daglige drift af F2 i form af eksempelvis systemvedligehold og fejlfinding, kvalitetssikring af data, undervisning af nye kolleger og afvikling af fratrædende medarbejdere samt brugeroprettelser i systemerne og aflevering af sager til Rigsarkivet.

Læs hele annoncen her.

Bloom søger for BoligPortal.dk senior backend-udvikler med Python-erfaring, Aarhus N

Vil du være med til at videreudvikle Danmarks største platform for lejeboliger? – med over 4 millioner besøgende årligt

På vegne af BoligPortal i Aarhus søger vi en erfaren senior backend-udvikler, der skal være med til at videreudvikle Danmarks største platform for lejeboliger.

Med mere end 25 års som markedsleder er BoligPortal en central aktør på det danske udlejningsmarked – samtidig med at virksomheden er en moderne tech-virksomhed i konstant udvikling.

I rollen som senior backend-udvikler bliver du en del af et ambitiøst og kompetent tech-team, hvor du får en central rolle i arbejdet med at bygge skalerbare systemer og udvikle branchespecifikke SaaS-løsninger til professionelle udlejere.

Du får ansvar for både platforme, kundespecifikke systemer og er med til at sætte retningen for fremtidens boligadministration.

Læs hele annoncen her.

Forsvaret søger cy­ber­sik­ker­heds­ar­ki­tek­ter til For­svars­mi­ni­ste­ri­ets Materiel- og Ind­købs­sty­rel­se, København Ø

Den digitale og operative transformation af Forsvaret er sat i gang.

Vi søger derfor dygtige og erfarne cybersikkerhedsarkitekter, der kan tage teten fra strategi over arkitektur til implementering – og herigennem sikre, at både mennesker, data og løsninger virker sikkert sammen og går op i en højere enhed.

Vil du være med til at udvikle arkitekturen for vores cyber- og it-sikkerhed - og indgå i et team af dygtige cyber- og it-sikkerhedsarkitekter?

Som cybersikkerhedsarkitekt skal du designe sikkerhed ind i vores løsninger fra vugge til grav samt reviewe arkitektur ud fra et it-sikkerhedsmæssigt view m.m.

Du skal designe de sikkerhedssystemer, der skal beskytte ovenstående løsninger. Det kunne fx omfatte SOAR, SIEM mv.

Herudover skal du støtte Forsvarskommandoen og indgå i dialog omkring opstilling af krav til cybersikkerhed for at de kan udføre cyberoperationer.

Læs hele annoncen her.

Region Midtjylland søger system­for­val­ter til re­gions­kli­nik­sy­ste­mer­ne, Aarhus N

Er du god til at koordinere samarbejdet mellem it-brugerne, leverandøren og din it-organisation?

Vil du gerne have et selvstændigt arbejdsområde, hvor du får stort ansvar og en stærk it-organisation i ryggen til at levere løsninger, der virker?

Så har vi brug for dig som systemforvalter af patientjournalsystemer. Aktuelt er der en opgave med forvaltning af lægepraksissystemet og de integrationer, der gør systemet til regionsklinikkernes digitale hjerte.

Der er tale om en nyoprettet stilling – antallet af regionsklinikker vokser og vi har brug for at få konsolideret vores it-understøttelse af dem.

I forhold til almen lægepraksis er regionsklinikkerne anderledes blandt andet ved at have en stærk it-organisation i ryggen – og det skulle gerne kunne gøre en positiv forskel for både medarbejdere og patienter i klinikkerne.

Læs hele annoncen her.

V. Guldmann søger udvikler til Sha­rePo­int-migrering, .NET-udvikling og CI/CD medansvar for deres digitale workplace, Århus N

Vi leder efter en passioneret og nysgerrig udvikler, der har lyst til at tage ansvar for både modernisering og videreudvikling af vores digitale løsninger – og som brænder for at skabe en arbejdsplads, hvor teknologi gør hverdagen nemmere for alle.

Hos os bliver du en vigtig del af it-udviklingsteamet, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige applikationer og samarbejde med kolleger, der både har tekniske og forretningsmæssige kompetencer.

Et selvstændigt job i et engageret team, hvor samarbejde og videndeling værdsættes, og i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed med kort vej fra ord til handling. Beslutninger og ansvar er i videst muligt omfang delegeret ud til medarbejdere med de relevante kompetencer. Kulturen er uformel og omgangstonen ligefrem.

Læs hele annoncen her.

A&Til søger en til at kode med kunstig in­tel­li­gens som makker, København S

Vil du arbejde med udvikling af AI-funktioner og integrationer i et miljø, hvor nysgerrighed, læring og ny teknologi er en del af hverdagen? Og motiveres du af at skabe løsninger, der gør en reel forskel for vores mere end 150.000 medlemmer? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Som en del af vores digitale udviklingsteam bliver du medskaber af de næste skridt. Du får en central rolle i at udvikle og integrere AI-løsninger i vores systemer – og i at eksperimentere med, hvordan teknologien kan skabe størst værdi for forretningen og vores medlemmer.

Derudover kommer du til at bidrage til videndeling om AI internt – fx ved små demoer, præsentationer, workshops, og du vil hjælpe med at opsætte og optimere udviklingsværktøjer og pipelines, der understøtter AI-arbejdet.

Læs hele annoncen her.

AP Pension søger dygtig tester til ker­ne­ud­vik­lings­team, Nordhavn

Vi har sat et nyt kerne- og forretningssystem i søen og mangler dig med praktiske år på bagen til at teste og forbedre vores softwareløsninger.

Får du energi af at bringe din viden og erfaring i spil til at styrke værdien af forretningsløsninger? Så er det formentlig dig, vi mangler til at kvalitetssikre vores nye police- og administrationssystem i samarbejde med ekstern leverandør.

AP Pension arbejder struktureret og professionelt med test for at sikre forretningsværdi gennem endnu bedre kvalitet i vores løsninger.

Du indgår i leveranceteamet ’Kerneudvikling Føniks’, som er ansvarlig for at kvalitetssikre vores nye kernesystem Føniks.

Du bliver involveret i hele udviklingsprocessen og bruger din erfaring til at udarbejde og afvikle testcases på basis af vores forretningskrav. En stor del af testen udføres ved hjælp af servicekald, så du skal have lyst og evner til både at udføre manual test i brugergrænsefladen og via teknisk test i værktøjet Postman.

Læs hele annoncen her.

Formpipe Software søger senior product manager, Ballerup

Er du klar til at gøre en forskel? Vi søger en person, der er motiveret for produktudvikling og som har en kommerciel tankegang - gerne kombineret med en solid forståelse for offentlige kunder.

Vi styrker vores team og søger en Senior Product Manager, der skal lede udviklingen af et af vores vigtigste produkter inden for sags- og dokumenthåndterin til den offentlige sektor i Danmark.

Dit fokus vil være at drive den strategiske udvikling og sikre, at produktet fortsat leverer reel værdi til vores kunder. Rollen kombinerer praktisk produktledelse med en langsigtet vision og bidrager samtidig til Formpipes portefølje og platformvision, strategi og værdipositionering på det nordiske marked.

Du vil være en del af vores team af produktchefer og arbejde tæt sammen med Udvikling, Service & Leverance, Salg og Marketing for at afstemme kundernes behov med forretningsmålene.

Læs hele annoncen her.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Computerworld it-jobbank, og hvis ovennævnte job ikke fangede din interesse, så findes der mange andre ledige stillinger hos Computerworld it-jobbank.

Vil du i betragtning, når virksomheder søger efter it-medarbejdere?

Så kan du nemt oprette et CV på Computerworld it-jobbank, hvilket gør det let for virksomhederne at kontakte dig direkte, når de har et job, der matcher dine kompetencer.

Brug dette link til at oprette et cv eller dette link for tilmelde dig en jobagent, hvor du dagligt modtager relevante stillinger der matcher dine kompetencer.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | København Ø

    People Tech 2025 – hvor HR møder IT

    Deltag og oplev, hvordan People Tech 2025 kan gøre HR til en nøglespiller i fremtidens forretningsstrategi.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S