Techgiganter beskyldes for at overvurdere levetiden på deres AI-udstyr: Kontroversiel investor advarer

Michael Burry - kendt fra filmen “The Big Short” - langer ud efter Oracle og flere af de største AI-selskaber. Ifølge ham udnytter de regnskabsteknikker til at sminke overskuddene i takt med investeringerne stiger.

Artikel top billede

Meta, Google, Oracle og de andre techgiganter har de seneste år givet deres AI-udstyr et markant længere liv - i hvert fald på papiret.

Hvor servere og netværksudstyr tidligere blev afskrevet over tre til fire år, bliver levetiden nu sat til mindst fem og i nogle tilfælde seks år.

Det viser selskabernes egne SEC-indberetninger.

Og det er ikke uden konsekvens, mener investoren Michael Burry, der er kendt for sine kontroversielle profetier og et ofte kontrært syn på markedet.

“Det er en af de mest udbredte regnskabssvindler i vores tid,” lyder beskyldningen fra Michael Burry.

Kendt fra Hollywood-film

Michael Burry er vant til at råbe ulven kommer, og han er mest kendt for, at han tilbage i 00'erne satsede stort på at de amerikanske bankers udlåningspraksis havde skabt en boligboble, som før eller siden ville briste

Mange kender ham derfor formodentligt fra filmen Big Short, hvor han bliver portrætteren af Hollywood-skuespilleren Christian Bale.

Den seneste tid har han haft fokus på en mulig AI-boble, og for nylig satsede han over en milliard dollar i en short-position i Palantir, hvilket vil sige, at han har satset på at selskabets aktiekurs vil falde.

Men nu anklager han altså også en række it-selskaber for at pynte på regnskaberne for at holde AI-hjulene igang.

Han mener, at techgiganterne strækker afskrivningsperioden, og dermed bogfører færre udgifter, end hvad udstyrets reelle levetid ifølge ham tilsiger.

Selskaberne køber Nvidia-baserede serverparker og datacentre på en produktcyklus, der reelt ligger på to til tre år ifølge mediet Toms Hardware.

"At skrue massivt op for investeringerne ved at købe Nvidia-chips og servere med en produktcyklus på 2–3 år burde ikke føre til, at udstyrets levetid forlænges i regnskaberne. Men det er præcis dét, alle hyperscalerne har gjort," skriver han på X.

Kreditter for milliarder

AI-feberen breder sig ikke kun i regnskaberne - men også i bankernes bøger.

Reuters kunne i sidste uge afsløre, at et Oracle-tilknyttet datacenter i New Mexico har trukket 18 milliarder dollar i kredit fra en gruppe på 20 banker.

Samtidig har Oracle kontraktet cloud-services for 300 milliarder dollar til OpenAI - og er med i det ambitiøse “Stargate”-projekt med SoftBank og OpenAI, som har et samlet budget på 500 milliarder dollar.

Meta vil heller ikke stå tilbage og har meldt ud, at selskabet alene planlægger at bruge 600 milliarder dollar på infrastruktur over de næste tre år.

Det er så astronomisk høje tal, at det samlede beløb investeret i AI-eventyret er svær at følge med i. Og det gør det tilsvarende endnu sværere at gennemskue, hvor risikoen egentlig ligger.

Et regnskabsproblem forklædt som fremskridt

Servere slides stadig. Chips bliver stadig forældede. Men når udstyrets levetid gradvist skrives op i årsrapporterne – uden at teknologien nødvendigvis er blevet mere holdbar – kan det få store konsekvenser for investorernes vurdering af selskabernes sundhed.

Og potentielt også den globale økonomi, fordi techgiganterne efterhånden spiller en så fremtrædende rolle.

"Ifølge mine beregninger vil de undervurdere afskrivninger med 176 milliarder dollar i perioden 2026 til 2028. I 2028 vil Oracle have overdrevet sit overskud med 26,9 procent, og Meta med 20,8 procent," skriver Michael Burry.

Hans udregninger er ikke dokumenteret offentligt, men bygger ifølge ham selv på selskabernes egne afskrivningstal og en antagelse om kortere reelle levetider for AI-udstyr.

Hvis Michael Burry har ret i den antagelse, så vil det alt andet lige betyde, at selskabernes aktiekurs kommer til at svinge.

Det amerikanske finansmedie CNBC har forsøgt at kommentar på fra Oracle, Meta og Nvidia, men ingen af selskaberne har ønsket kommentere på beskyldningerne.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialister (flere roller) til opbygning af Forsvaret nye IT-platform

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    IT Manager

    Midtjylland

    KMD A/S

    AI Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

    Christian Homann

    Netip A/S

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car