CBS-professor Bent Meier Sørensen i ny bog: Afgørende at tage opgøret med grænseløshed og techgiganter

I bogen “De Grænseløse” analyserer CBS-professor Bent Meier Sørensen, hvorfor vi i stigende grad bliver en flok rodløse techjunkier – og hvordan vi måske kan være med til at tage kontrollen tilbage.

Artikel top billede

Genvalget af Donald Trump som leder af den vestlige verden fik mange til at undre sig – både i USA og i Europa.

Men ifølge CBS-professor og debattør Bent Meier Sørensen burde det ikke komme som en overraskelse, at amerikanerne valgte den flamboyante og kriminelle rigmand som deres leder.

Det var måske ikke ligefrem en logisk følge af – men som minimum et symptom på – en grænseløshed, der har præget den vestlige civilisation i årtier.

I sin bog ”De grænseløse – hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft og hvordan vi genvinder den” analyserer Bent Meier Sørensen, hvordan vores fælles værdier, traditioner og fortællinger er blevet opløst til fordel for individets grænseløse selvrealisering.

Og hvordan denne opløsning har gjort os sårbare over for kræfter, der ikke nødvendigvis vil os det godt. Herunder blandt andet techgiganter, der lever af at monopolisere vores tid og opmærksomhed.

Sørensen beskriver, hvordan opløsningen af de store fællesskaber – slægt, sprog, religion og nation – har svækket vores evne til at stå sammen.

For når alt bliver privat og individuelt, mister vi den åndelige modstandskraft, der tidligere gjorde samfund robuste.

Han argumenterer også for, at den grænseløse frihed i virkeligheden er en illusion.

For vi vil altid høre til et sted. Og når forældre og samfund undlader at sætte grænser, ender børn og unge i stedet i hænderne på algoritmer og virksomheder, hvis eneste mål er sorte tal på bundlinjen. Kvartal efter kvartal, år efter år.

Bogen trækker linjer fra ungdomsoprøret i 1960’erne til globalisering, nyliberalisme og den digitale tidsalder. Hver epoke har, ifølge Sørensen, bidraget til at udviske de kulturelle og sproglige rammer, der tidligere gav mening, sammenhæng og ansvarsfølelse.

De grænseløse er imidlertid ikke kun en diagnose. Den rummer også et bud på genopretning.

Bent Meier Sørensen opfordrer til, at vi genvinder nærheden til sprog, sted og kultur. At vi læser og skriver på dansk. Lærer vores by og landskab at kende uden digitale hjælpemidler. Og at vi genfinder de klassiske ridderdyder: Ydmyg i hjemmet, men frygtløs i kamp.

”De grænseløse” er dermed et kulturkritisk opråb om at genfinde grænserne. Ikke for at lukke verden ude, men for at blive i stand til at høre til i den.

Men læg eventuelt ud med at læse lidt mere om forfatterens tanker og idéer i interviewet her.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S