Dansk app til boykot af amerikanske varer oplever eksplosiv vækst

Appen Made O'Meter har vokseværk, lever i bedste velgående og nærmer sig sin første fødselsdag.

Artikel top billede

(Foto: Pixabay)

Donald Trumps øgede appetit på Grønland i den seneste tid har givet massevis af brugere til en særlig dansk app.

Der er tale om Made O'Meter, med hvilken man kan scanne en vare på butikkernes hylder og se, om den har amerikansk oprindelse.

Appen fungerer ved, at man med sin mobiltelefon tager et billede af en vare. Så analyserer appen varen med kunstig intelligens og fortæller, hvor den givne vare er produceret.

Dermed bliver det en simpel sag at fravælge produkter fra det land, som for tiden truer Danmark og en stribe andre EU-lande med straftold for ikke at ville overdrage Grønland. En beslutning, som i øvrigt juridisk set er grønlændernes egen.

Ifølge en af folkene bag appen, Ian Rosenfeldt, fik man alene i foregående uge 500 procent flere brugere, hvilket ifølge ham tydeligt viser, at behovet for appen og engagementet i at boykotte Donald Trumps USA stadig er til stede.

Mens appen snart kan fejre et års fødselsdag i fin form, er over 20.000 produkter blevet analyseret.

Fri for reklamer

Løbende opbakning og feedback fra brugerne har betydet meget, lyder det fra Ian Rosenfeldt.

Projektet driver og finansierer han selv med hjælp fra enkelte donorer. Formålet med den struktur er at kunne holde appen 100 procent gratis og uden reklamer.

Baggrunden for appen var oprindeligt boykot af amerikanske varer efter den handelskrig mod Europa, som den amerikanske præsident indledte sidste år.

"Jeg håber virkelig, at EU og Danmark kan stå sammen og så tale med penge, fordi det er et sprog, som Trump forstår," har Henning Madsen, der er den anden af de to udviklere, tidligere sagt i et interview med TV 2.

I Facebook-gruppen Boykot varer fra USA har Ian Rosenfeldt tidligere skrevet, at man med appen vil "løfte community-drevet produktgennemsigtighed til et helt nyt niveau med en specialudviklet AI-motor og en omfattende database med over 500.000 validerede produkter og brands".

Made O'Meter var midlertidigt nede sidste år, mens man i et kort stykke tid ledte efter en løsning på at trække data korrekt. Det kan man læse mere om her.

SOS International

Azure System Specialist – Team Lead

Københavnsområdet

SOS International

Platform Engineer – Team Lead

Midtjylland

Københavns Universitet

Identity management specialist

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland

Mikkel Hjortlund-Fernández, Service Manager hos Terma Group, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest. Foto: Per Bille. Færdiggjort uddannelse
Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

Per Glentvor

Lector ApS

Mark Michaelsen, teknisk systemejer og projektleder hos Aarhus Kommune, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Mark Michaelsen

Aarhus Kommune