OpenAI og ChatGPT bløder penge: Selskabet frygtes konkurs om 18 måneder

Det første offer i den truende AI-boble kan blive selskabet, der startede det hele.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR)

Få selskaber har formået at sætte dagsorden som AI-pionererne fra OpenAI.

Selvom selskabets AI-tjeneste ChatGPT gentagne gange har slået rekord for brugertilstrømning, vurderer analytikere at manglende indtjening kan gøre det af med OpenAI indenfor 18 måneder.

I en analyse i New York Times redegør økonomen Sebastian Mallaby, hvorfor OpenAI, som estimerer sin egen markedsværdi til at være 750 milliarder dollar, kan løbe tør for penge.

Med udviklingen af AI-tjenester følger en hidtil uset oprustning i datacenter-kapacitet, som tynger selskabets bundlinje.

Her pointerer analytikeren at langt de fleste brugere ikke betaler for AI-tjenesten ChatGPT, mens mulighederne for at finde nye indtægtskilder er begrænsede.

”Indføres der flere betalingsmure og irriterende reklamer, søger brugerne bare andet sted hen,” pointerer han. På sigt vil tjenesterne dog blive så integreret i brugernes hverdag, at et skift vil blive tiltagende svært – hvis ikke umuligt uden at miste den historik og indsigt i brugerne, der giver tjenesterne værdi.

I mellemtiden står OpenAI med en unik udfordring, hvor der skal investeres millioner, hvis ikke milliarder af dollars, for at forblive i front, men hvor der modsat tech-giganter som Microsoft, Meta og Google ikke er nogen indtjening til at følge med i oprustningskapløbet.

Her har OpenAI forpligtet sig til at investere for svimlende 1400 milliarder dollar, et beløb som seneste OpenAI’s direktør Sam Altman ikke er i nærheden at have sikret endnu. Seneste større investorrunde fra foråret kastede 40 milliarder af sig, men den rækker kun til en lille brøkdel.

Han påpeger, at selskabet samtidig har til gode at generere et overskud – noget som OpenAI selv indrømmer først er udsigt til i 2030.

Sammenholdes OpenAI’s potentielle udgifter med indtjeningen, risikerer selskabet dog at dreje nøglen om allerede om 18 måneder, lyder vurderingen.

Her vurderes det dog, at det mere sandsynlige scenarie er, at selskabets ChatGPT-gulvkalv, vil blive absorberet af Microsoft, Amazon eller en anden stenrig tech-gigant med yderst dybe lommer.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S

Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

Susanne Sønderskov

Sourcing IT