Den amerikanske TikTok-aftale er endelig på plads: Michael Dell og Oracles cloud spiller nøgleroller

Det nye ejerskab over den amerikanske division af TikTok har en hel stribe investorer med ombord. ByteDance beholder fortsat en betydelig andel, og TikToks globale CEO sidder fortsat i bestyrelsen.

Artikel top billede

(Foto: Solen Feyissa/Unsplash)

Aftalen er nu på plads.

Det nye selskab, som skal drive TikToks amerikanske forretning, står nu klar og får navnet TikTok USDS Joint Venture LLC.

Det fremgår af en udmelding fra den nye amerikanske enhed.

Det sociale medies amerikanske selskab har over 200 millioner brugere og 7,5 millioner virksomheder.

Etableringen af det nye amerikanske selskab sker efter et længere forløb, hvor USA’s præsident havde udstedt et forbud mod TikTok, men efterfølgende endte det med forhandlinger om en ny struktur, hvor TikToks amerikanske afdeling skulle under amerikansk ejerskab.

Det nye joint venture er altså amerikansk ejet og opererer inden for amerikansk lovgivning, skriver selskabet.

Alligevel kommer flere fra det globale TikTok til at spille nøgleroller.

Selskabet har et ejerskab bestående af Oracle, private equity-selskabet Silver Lake og det Abu Dhabi-baserede MGX, som hver ejer 15 procent.

Derudover inkluderer øvrige investorer Michael Dell, Vastmere Strategic Investments, Alpha Wave Partners, Revolution, Merritt Way LLC, Via Nova, Virgo LI, Inc., og NJJ Capital.

Kinesiske ByteDance, som er selskabet bag TikTok, ejer dog fortsat 19,9 procent af den nye amerikanske joint venture.

Data i Oracles cloud

Det amerikanske selskab får også ansvar for at holde amerikanske borgeres data i USA.

Dette skal ske ved, at disse data vil blive opbevaret i Oracles cloud-infrastruktur.

Derudover meddeler selskabet, at det vil leve op til en række cybersikkerhedsstandarder som NIST, ISO 27001 og CISA’s sikkerhedskrav.

Derudover vil TikToks famøse algoritme blive gendannet til det amerikanske selskab. Algoritmen har været en af de helt store knaster i forhandlingerne mellem kineserne og amerikanerne i denne sag.

"Joint venturet vil genuddanne, teste og opdatere indholdsrekommendationsalgoritmen baseret på amerikanske brugerdata. Algoritmen vil blive sikret i Oracles amerikanske cloud-miljø," skriver det nye selskab.

Derudover giver den nye TikTok-enhed en softwaregaranti.

Selskabet meddeler, at det vil "sikre amerikanske apps gennem softwaregaranti-protokoller og løbende gennemgå og validere kildekoden med støtte fra sin Trusted Security Partner, Oracle."

Ledende figurer

Det nye selskab er i høj grad ledet af folk fra det globale TikTok, som er blevet flyttet over til dette nye selskab.

Det nye selskab vil få Adam Presser som CEO, som indtil nu har været chef for drift, tillid og sikkerhed hos TikTok.

Will Farrell bliver chef for sikkerheden i selskabet. Han kommer fra en stilling som chef for det globale cyber- og dataforsvar hos TikTok.

Derudover kommer TikToks globale CEO Shou Chew til at sidde i bestyrelsen for TikTok USDS Joint Venture LLC.

Bestyrelsen kommer til at bestå af følgende personer:

  • Shou Chew: CEO for TikTok, leder virksomhedens globale forretninger og strategi.

  • Timothy Dattels: Seniorrådgiver for TPG Global, tidligere partner og bestyrelsesformand for TPG Asia.

  • Mark Dooley: Managing Director hos Susquehanna International Group, medlem af Management Committee.

  • Egon Durban: Co-CEO for Silver Lake, medlem af flere bestyrelser inkl. Dell Technologies, Qualtrics, Unity og Waymo.

  • Raul Fernandez: CEO for DXC Technology.

  • Kenneth Glueck: Executive VP i Oracles CEO-kontor, rådgiver CEO om strategi, M&A, teknologi og politik.

  • David Scott: Chief Strategy and Safety Officer hos MGX.
Find TikToks udmelding her.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

It-løsninger | Nordhavn

SAP Excellence Day 2026

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

Infrastruktur | København

Datacenterstrategi 2026

Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Identity Festival 2026 - Aarhus

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. januar 2026 ansat Michael Kjøgx som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Konsulent hos Blue Byte og før da ATEA og XPconsult. Nyt job
netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job