Mens tech-giganterne kaster milliarder og atter milliarder af dollar efter AI-datacentre, er en enkel geni-udvikler ved at omskrive, hvad der forventes af en AI-tjeneste.
På blot få uger har AI-værktøjet Moltbot skabt så meget hype i og omkring Silicon Valley, at nogle af de lokale Best Buy elektronikforretninger er løbet tør for Mac mini-enheder på hylder.
Moltbot blev til lige før årsskiftet, kreeret af den driftige software-udvikler Peter Steinberger, som igennem en årevis er blevet kendt for en række sindrige projekter. Han nyeste kreation, er dog en af de hurtigst voksende github-projekter.
Programmet blev oprindelig blevet døbt ’Clawdbot’, men AI-selskabet Anthropic fik hurtigt pointeret at det clashede med selskabets ’Claude’ chatbot og dets navn, hvilket ledte til det nye navn, som i sidste uge igen skiftede navn til OpenClaw.
Hvad er OpenClaw?
Modsat tech-giganternes avancerede AI-modeller gemmer OpenClaw ikke på nogen egentlig kunstig intelligens. Det skal rettere ses som et stykke software, der forbinder AI-modeller med brugerens digitale liv.
En kombination, der skulle vise sig, at være særdeles stærk, som beskrevet af tech-mediet Platformer.
’Clawdbot er det stærkeste AI værktøj jeg nogensinde har brugt i mit liv’ noterede nogle af de tidlige brugere.
OpenClaw er open-source software, der består af tre nøgleelementer. Den kører lokalt på brugerens maskine, hvorfra den sender forespørgsler til cloud-baserede AI-tjenester såsom ChatGPT og Claude og deres respektive API’er.
Svarende på disse lagres lokalt, hvor de indgår i en lokal hukommelse, som udbygges i takt med, at software-bruges og får adgang til brugerens digitale liv. Dertil kan skabes ’skills’ hvor bot’en gradvist lærer at blive bedre til at løse givne opgaver.
Sidste ben i OpenClaw er i stand til at interagere med eksisterende besked-tjeneser såsom WhatsApp eller Telegram, som programmet altså kan styres og dirigeres fra.
Resultatet bliver en AI-assistent som ikke alene kan svare på henvendelser, men som selv finder løsninger på det, det efterlyser.
OpenClaw i praksis
Som bruger kan du dernest sende en besked til din Moltbot som: "Book mig en flyrejse til Berlin næste torsdag, sammenlign priser og føj rejseplanen til min kalender."
Hvor en traditionel AI-assistent ville give dig en liste over flyselskaber og instruktioner, åbner openClaw i stedet en browser, søger efter flybilletter, sammenligner priser, gennemfører bookingen og opretter kalenderbegivenheden.
Mere lavpraktisk kan den også fungere som personlig assistent ved henvendelse ’tjek min indbakke og opsummer de vigtigste e-mails fra i dag’
Hvorforefter programmet tilgår ens e-mails, læser beskederne og sender et resumé direkte i ens foretrukne beskedapp.
Denne autonome tilgang adskiller Openclaw fundamentalt fra assistenter såsom Apples Siri og Amazons Alexa, der primært reagerer på specifikke kommandoer om vejr, musik og påmindelser.
Openclaw modtager en opgave og finder efterfølgende selv ud af, hvordan den løses – inklusiv ved at hente og installere de nødvendige værktøjer efter behov.
Da softwaren kører lokalt, kræver det en computer, der er tændt konstant, hvilket har gjort Apples Mac mini model uhyre populær i Silicon Valley. Den 500 dollar dyre maskine er nemlig prisvenlig, uhyre strømeffektiv, kan køre i døgndrift, mens Apples M4-chip er optimeret til AI-opgaver.
Clawbot kan dog afvikles på langt mindre krævende hardware, da systemkravene alene efterlyser en enkel gigabyte hukommelse samt og en enkelt processor-kerne.
Dødeligt trekløver
Openclaws lovende egenskaber udløser også en masse kritik, særligt fra sikkerhedseksperter som kalder platformen for et dødeligt ’trekløver’ af personlige data, ikke sikret indhold og evnen til at kommunikere med omverdenen.
Sikkerhedsforskere fra Palo Alto Networks og Cisco har advaret om, at de brede adgangsrettigheder, Moltbot kræver for at fungere – e-mail, kalendere, beskedapps – udgør en risiko, hvis systemet er forkert konfigureret eller bliver kompromitteret.
Peter Steinberger erkender, at der er grunde til bekymre sig, men understreger overfor finansmediet CNBC, at Moltbot og Openclaw i sin nuværende form er et teknisk projekt, der kræver omhyggelig opsætning.
"Det er ikke beregnet til ikke-tekniske brugere endnu," siger han.
Den hurtige popularitet tiltrækker samtidig svindlere. Finansmediet Forbes har allerede dokumenteret hvordan en række falske hjemmesider udgiver sig for at tilbyde Moltbot-software, men i stedet distribuerer malware.
Slut med apps?
Trods udfordringerne repræsenterer Moltbot noget betydningsfuldt: et skift fra AI som samtalepartner til AI som autonom agent. Hvor vi tidligere spurgte chatbots om råd, kan vi nu delegere hele opgaver.
Som Federico Viticci fra MacStories formulerer det: "Clawdbot er et nichepræget og nørdet projekt lige nu, men betragt det som en underliggende tendens fremadrettet: når de store forbruger-LLM'er bliver smarte og intuitive nok til at tilpasse sig dig on-demand for enhver funktionalitet – når du kan bede Claude eller ChatGPT om at gøre eller skabe hvad som helst på din computer uden terminal – hvad bliver der så af 'apps'?"
Softwaren giver dermed et indblik i, hvordan fremtidens AI-assistenter sandsynligvis vil fungere – ikke som chatbots bag en skærm, men som en digital følgesvend med hænderne på tastaturet for en samt en permanent adgang til brugerens digitale liv.
