ERP-kæmpe skærer i staben: Fyrer to procent af alle ansatte

Et år efter den seneste fyringsrunde, fyrer Workday endnu en gang.

Artikel top billede

(Foto: Jason O'Rear full and unlimited rights for Workday. / Jason O'Rear)

Den amerikanske softwarevirksomhed Workday har sat gang i endnu en nedskæringsrunde.

Denne gang er omkring to procent af Workdays globale arbejdsstyrke på cirka 20.400 medarbejdere, der står til at blive fyret.

Det oplyser selskabet i en officiel indberetning til de amerikanske finansmyndigheder.

Ifølge Workday sker fyringerne som led i en tilpasning til selskabets “højeste prioriteter”.

Samtidig lyder det, at beslutningen vil få en negativ effekt på både selskabets kvartalsregnskab og resultatet for hele regnskabsåret.

Kommer til at koste 855 millioner kroner

Mere end 400 Workday-ansatte står til at blive fyret i denne nedskæringsrunde, der primært rammer stillinger i Workdays Global Customer Operations-team, hvor der ifølge selskabet ikke skabes direkte omsætning.

Workday, der leverer HR- og økonomistyringssoftware via cloud, forventer, at restruktureringen vil koste omkring 135 millioner dollar, svarende til omkring 855 millioner kroner.

Heraf udgør omkring 40 millioner dollar (253 millioner kroner) udgifter til fratrædelsesgodtgørelser og øvrige personaleomkostninger.

Derudover kommer 15 millioner dollar relateret til aktiebaseret kompensation og 80 millioner dollar i nedskrivninger på kontorlokaler og øvrige anlægsaktiver, lyder det.

Skuffende tal

I den seneste kvartalsrapport fra november sigtede Workday mod en driftsmargin på 9,5 procent i det aktuelle kvartal og otte procent for hele regnskabsåret.

Men de mål er nu nedjusteret markant.

Ifølge selskabet vil marginen i indeværende kvartal ende mellem 24-25 procentpoint lavere end tidligere forventet.

For det samlede regnskabsår ventes en nedgang på 22 til 23 procentpoint.

Workday er en af flere software selskaber der de seneste uger har fået hugget betragtelige summer af deres markedsværdi.

Ikke første fyringsrunde

Workday beskæftiger omkring 20.400 medarbejdere på verdensplan, fordelt på 34 lande. Næsten to tredjedele arbejder i USA.

Den seneste fyringsrunde kommer blot et år efter, at Workday gennemførte en større reduktion af medarbejderstaben.

Dengang var det omkring 1.750 ansatte, svarende til otte procent af den samlede arbejdsstyrke hos Workday, der måtte forlade virksomheden.

Event: SAP Excellence Day 2026

It-løsninger | Nordhavn

Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

24. februar 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Management Consultant

Københavnsområdet

SOS International

Cisco Call Manager Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Jul Jakobsen

Region Nordjylland

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

Thomas Bjørn Nielsen

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job