Sådan udfylder du den oversete nøglerolle i det agile arbejdsliv

Bogen ”Kollegaleder” sætter fokus på den måske sværeste ledelsesdisciplin af alle, nemlig at lede sine kolleger.

Artikel top billede

Forestil dig scrum masteren, der skal sikre fremdrift i sprintet.

Han skal prioritere, håndtere konflikter og implementere beslutninger. Men scrum masteren kan ikke ansætte, fyre eller fordele løn. Autoriteten ligger ikke i den klassiske magt som leder, men i et samspil mellem mandat, faglighed, integritet og relationer.

Det er præcis den position, den nye danske bog Kollegaleder af Hanne Lykke og Maja Hjorth Just sætter fokus på.

Altså positionen som for eksempel faglig lead, projektleder eller scrum master, hvor man hverken er medarbejder eller leder, måske ikke har noget fællesskab at identificere sig med og har et mandat, der hele tiden er til forhandling.

Forfatterne kalder det ”den sværeste ledelsesdisciplin af alle”: At lede uden formelt personaleansvar.

Kollegalederen er fritsvævende i organisationen og fungerer som et bindeled mellem ledelse og kolleger. Mandatet er givet oppefra, men legitimiteten skal forhandles med kollegerne.

Bogens styrke er, at den gør rollen meget håndgribelig. I stedet for generelle råd om at ”facilitere bedre” fokuserer forfatterne på, at kollegalederen først og fremmest skal opnå legitimitet.

Det betyder helt konkret, at mandatet fra ledelsen skal være tydeligt, og at kollegerne skal acceptere, at du faktisk er leder, også når du prioriterer, udfordrer eller bremser en beslutning.

For en scrum master handler det ikke om at være den rare mødeleder, men om at kunne fastholde sprintets mål, selv når udviklere presser på for at snige ekstra features ind.

For projektlederen betyder det at kunne kræve leverancer fra specialister, der refererer til en anden chef – uden at kunne true med sanktioner.

Autoriteten opstår derfor i krydsfeltet mellem faglig tyngde, tydeligt mandat og evnen til at stå fast i de ubehagelige samtaler.

Her beskriver Kollegaleder rollen som en reel lederfunktion og ikke bare en rolle som koordinator med den vigtige pointe, at funktionen er placeret uden for hierarkiets sikkerhedsnet – altså fritsvævende.

Så er spørgsmålet bare, hvordan bogen sætter kollegalederen til at lykkes i den konstruktion?

Her leverer Kollegaleder ikke en tjekliste med hurtige greb eller ti konkrete værktøjer, men et sæt begreber og refleksionsgreb, der gør det muligt at arbejde bevidst med mandat, legitimitet og forventningsafstemning i praksis.

Bogen giver altså kollegalederen et sprog for sit mandat og en metode til at arbejde systematisk med det – herunder at afstemme det med nærmeste leder, gøre mandatet tydeligt over for kollegerne og være indstillet på at genforhandle mandatet, når opgaver og relationer ændrer sig.

Kernen er det, forfatterne kalder ”legitimitetens landskab” som et konkret analyseværktøj.

Hvor halter legitimiteten, hvis en scrum master møder modstand mod prioriteringer i sprintet, eller en projektleder skal presse leverancer igennem uden personaleansvar? Ligger det i organisationen, i relationerne eller i deres egen forståelse af rollen?

I lyset af, at der kommer flere og flere agile organisationer, vokser behovet for ledere uden formel magt. Samlet set giver Kollegaleder ikke en konkret værktøjskasse, men et bud på, hvordan disse ledere kan arbejde bevidst og vedholdende i en rolle, som per definition er ustabil.

Kollegaleder er lige udkommet.

Annonceindlæg fra Computerworld

Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

Navnenyt fra it-Danmark

Thomas Nakai, Product Owner hos Carlsberg, har pr. 27. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Thomas Nakai

Carlsberg

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S