Visma Enterprise skifter navn efter forvirring i markedet: Nu skal selskabet hedde Intega

Visma Enterprise med 170 ansatte dropper sit gamle navn på grund af forvirring blandt kunder og i markedet.

Artikel top billede

(Foto: Intega)

Visma Enterprise med omkring 170 medarbejdere i Danmark dropper sit navn, som selskabet har haft i knap 10 år.

Fremover kommer selskabet til at hedde Intega, som bliver navnet, som det vil markedsføre sig under.

Visma Enterprise er ejet af norske Visma, som ejer en lang række forskellige virksomheder i hele verden.

Visma Enterprise opstod på baggrund af Vismas opkøb i 2017 af det daværende Bluegarden, som blev spaltet i henholdsvis Visma Dataløn og Visma Enterprise.

Enterprise-forretningen fokuserede - som navnet nok antyder - på at sælge Vismas løn- og HR-løsninger til de større danske virksomheder.

Selskabet peger på, at der gennem årene er opstået forvrring i markedet om, hvorvidt Visma og Visma Enterprise er samme firma eller ej.

"Flere kunder og samarbejdspartnere har haft svært ved at navigere i Visma-koncernens mange brands og produktnavne. Det har i praksis betydet forvekslinger – både i branchen generelt og i dialogen med kunder. Med navneskiftet ønsker Intega at skabe større klarhed om sin position og sit produktfokus," meddeler selskabet.

Og det er baggrunden for beslutningen om nu helt at droppe Visma-navnet.

"Beslutningen om at omdøbe Visma Enterprise til Intega udspringer af et ønske om at eliminere den forvirring, der har eksisteret i Danmark mellem selskabet Visma Enterprise og Visma-koncernen som helhed," meddeler selskabet.

CEO Anders René Andersen siger, at navneskiftet skaber det, som han kalder en 'tydeligere distinktion' mellem selskabets specialiserede løsninger og ejerkoncernen Visma.

"Det er vigtigt for os, at vores kunder og omverdenen præcis ved, hvem de taler med," siger han.

Intega får med navneskiftet nyt logo i form af fem farvestrålende cirkler flettet ind i hinanden under navnet 'Intega by Visma.'

"Navnet Intega refererer til både integration og integritet," lyder det om valget af navn.

"Virksomheden integrerer egne HR- og lønløsninger med andre softwareløsninger for at styrke kundeoplevelsen via sammenhængende digitale processer."

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

Digital transformation | København

Computerworld Summit 2026 - København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision