Årets eneste nye Nvidia-grafikkort ser ud til at blive et budget-kort

Der er ikke meget nyt at spore til Nvidias grafikkollektion 2026.

Artikel top billede

(Foto: Nvidia PR)

Mens Nvidia tjener styrtende med penge på sin AI-forretning, bliver selskabets tidligere kernekunder, gamere, noget overset.

Der er dog en – og kun en - nyhed i sigte til gamerne for i år. Og det bliver en nyhed som henvender sig til de mere budget-mindede gamere.

Hvor det tidligere lød, og har været sådan, at Nvidia hvert andet år overhalede sin kollektion af GeForce-grafikkort, er det kun et enkelt af selskabets grafikkort, RTX 5050, der får en overhaling, skriver netmediet Techpowerup.

Historiens første med ni gigabyte

Det opdaterede Nvidia RTX 5050 kort vil kunne kendes på, at det bliver det første og eneste grafikkort med ni gigabyte grafikhukommelse (VRAM) – og et løft på en enkel gigabyte i forhold til forgængeren.

Den unikke ram-konfiguration kommer af, at kortet bliver født med en mindre 96-bits bus, som får adgang til tre styk 3GB-moduler i stedet for fire gange 2GB.

Selvom bus-bredden krymper fra 128 til 96, vil det nye kort drage fordel af hurtigere GDDR7 hukommelse, fremfor GDDR6, hvorfor båndbredden forbliver nogenlunde den samme.

Det nye kort vil fortsat få 2.560 grafikkerner til disposition og et officielt strømforbrug på 130 watt.

Mens et hukommelsesløft på en enkel gigabyte ikke lyder af meget, giver det lidt mere luft til at aktivere hukommelseskrævende effekter såsom de AI-drevne DLSS-forbedringer, som i flere tilfælde har vist sig at drille med kort i otte gigabyte-klassen, såsom RTX 4060, RTX 5050, RTX 5060 og RTX 5060 Ti serierne fra Nvidia

Det nye grafikkort forventes at debutere til Computex-messen i juni 2026. Intet nyt er offentliggjort omkring prisen endnu, om end de vil placere sig nederst i selskabets portefølje.

For Nvidia øvrige virksomhed bliver efterårets helt store lancering den nye 'Vera Rubin' platform, hvor den kommende R100-chip forventes at sætte barren for nye AI-chips.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS