Vinder IT-prisen 2026: Novo Nordisk Fonden lander it-branchens prestigefyldte pris

IT-Branchens årsmøde: IT-Prisen 2026 går til Novo Nordisk Fonden for at samle forskning, kapital og erhvervsliv om kvanteteknologi og AI i en tid, hvor digital suverænitet og teknologisk robusthed er blevet strategiske spørgsmål.

Artikel top billede

Fra venstre: Mads Krogsgaard (Novo Nordisk Fonden), Lars Jacobsen (chefredaktør, Computerworld), Lene Oddershede (Novo Nordisk Fonden) og Natasha Friis-Saxberg (IT-Branchen). (Foto: Rune Fich)

På IT-Branchens årsmøde, der er blevet afholdt onsdag i København, var der bifald, da Mads Krogsgaard og Lene Oddershede på vegne af Novo Nordisk Fonden modtog branchens prestigefyldte pris, IT-Prisen 2026,

IT-Prisen er siden 1991 blevet uddelt hvert år på IT-Branchens årsmøde og er sponsoreret af Computerworld.

Med i juryen i år sidder Kaare Danielsen, bestyrelsesformand for Computerworld, IT-Branchen samt vinderne fra de to forrige år, som er Michael Holm, stifter af Systematic, og Jan Westenkær Thomsen, fysiker og professor samt stifter og formand for Danish Quantum Community

Derfor vinder Novo Nordisk Fonden i 2026

Ifølge prisjuryen udfører Novo Nordisk Fonden et kæmpe arbejde for at få interessenter fra forskningsverdenen, regeringen, investorer, techselskaber og erhvervsorganisationer til at koordinere og samarbejde om at skabe fælles løsninger på et komplekst område, der kræver både økonomiske investeringer og vidensopbygning.

”Danmark ville stå et langt svagere sted inden for kvanteteknologi og AI uden det mod, som Novo Nordisk Fonden udviser. De mange initiativer, som fonden igangsætter, er med til at tiltrække innovation, kapital og international talent indenfor de teknologier, der definerer fremtiden. Så de er en fortjent vinder af IT-Prisen 2026,” siger Natasha Friis Saxberg, CEO i IT-Branchen.

I år uddeles prisen i en verden, som er blevet stadig mere usikker, mindre globaliseret og hvor konkurrencen om viden og talent er spidset til.

Både virksomheder og samfundet må nu derfor for alvor forholde sig til risiko for hybridkrig, cybertrusler og spørgsmålet om digital suverænitet.

”Danmark og Europa nødt til at ruste sig til kunne mere selv, have egen styrke og robusthed. For vores fremtidige velfærd og autonomi er det altafgørende, at vi ikke overlader til andre magter, alene at beherske fremtidens teknologier. Her står Novo Nordisk Fonden med deres fokuserede initiativer som et modigt fyrtårn for vores fremtidige vækst,” fremhævede chefredakrør for Computerworld Lars Jacobsen, som overdrog prisen - en 3D-printet skulptur af billedkunstneren Rene Schmidt.

Om IT-Prisen

IT-Prisen uddeles af brancheorganisationen IT-Branchen i samarbejde med Computerworld.

Den tildeles til en person eller organisation, der på “særlig fremragende vis sætter fokus på den danske it-branche”.

Kriterierne for at få prisen er, at vedkommende gennem “idéskabelse, drift af forretning eller offentligt hverv bidrager til en positiv udvikling af it-branchen eller dens virksomheder.”

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Banedanmark

License Manager - Genopslag

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Københavnsområdet

Forsvaret

Leder AI Lab til Forsvarets AI Center

Københavnsområdet

Red Barnet

Software developer til Red Barnets IT-team

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura