Google er klar med fire spritnye AI-modeller som open source: Kan ændre markedet markant

Den nye Gemma 4-serie er lanceret under Apache 2.0-licensen og kan køre på én enkelt 80 GB Nvidia H100-GPU.

Artikel top billede

(Foto: Google Deepmind PR-foto.)

Under navnet Gemma 4 åbner Google Deepmind i samarbejde med Nvidia nu for en serie på fire nye AI-modeller, der ikke bare konkurrerer på performance, men også kaster sig ind i kampen på markedet for open source.

Det mest opsigtsvækkende ved Gemma 4 er ifølge Forbes nemlig ikke kun, hvordan modellen klarer sig.

Google Deepmind har valgt at frigive modellerne under Apache 2.0-licensen, hvilket betyder, at virksomheder - ifølge Google - frit kan bruge, tilpasse og implementere modellerne kommercielt uden de juridiske begrænsninger, der tidligere har bremset udbredelsen af AI og gjort det sværere at skifte mellem forskellige modeller.

Dermed udfordrer Google indirekte hele den forretningsmodel, hvor virksomheder betaler per. forespørgsel til cloud-baserede AI-tjenester.

De fire nye modeller kan køre på en enkelt 80 GB Nvidia H100-GPU og leverer benchmarkresultater, der kan måle sig med modeller, der er 20 gange større, skriver Forbes.

Det betyder, at virksomheder kan opnå avancerede AI-funktioner uden yderlige massive investeringer i infrastruktur.

Gemma 4-familien spænder fra små modeller med to milliarder parametre til en topmodel med 31 milliarder parametre.

Mere end en chatbot

Modellerne er designet til langt mere end chat, skriver Google på sin blog.

De understøtter blandt andet:

• Avanceret ræsonnering og flertrinslogik.

• Funktionelle AI-agenter med struktureret output.

• Kodegenerering lokalt på egen maskine.

• Billed-, video- og lydforståelse.

• Over 140 sprog.

Samtidig kan de håndtere store datamængder med kontekstvinduer på op til 256.000 tokens.

Det gør dem relevante til alt fra softwareudvikling til analyse af store dokumentmængder.

Google lægger desuden vægt på, at modellerne kan køres lokalt, så virksomhederne er i fuld kontrol over de data, som modellerne fodres med.

Et marked i opbrud

Gemma 4-serien lander midt i et marked, hvor open source-modeller vinder hastigt frem.

Det sker særligt efter den open source-baserede AI-sensation OpenClaw, der blev lanceret i november og som har opnået ekstrem popularitet blandt både hobbykodere og it-professionelle, der bruger AI-agenten til at automatisere et væld af forskellige komplicerede opgaver.

Også Marc Zuckerbergs selskab Meta samt Alibaba og en række kinesiske aktører presser alle på med egne open source-modeller.

Men Googles kombination af høj performance, bred hardwareunderstøttelse og en meget åben licens kan vise sig at blive afgørende, skriver Forbes.

For virksomheder ændrer det spillereglerne, da det ikke længere kun handler om at vælge den bedste model, men også om den platform og den grad af kontrol, der følger med.

Men selv om open source giver frihed, flytter det også ansvar. Virksomheder skal selv stå for drift, sikkerhed og integration af modellerne, hvilket er noget, som de store AI-modeller, der kører på cloudgiganternes infrastruktur, ellers håndterer.

Læses lige nu

    Banedanmark

    Bliv Graduate i IT-Infrastrukturudvikling

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT i Slagelse

    Region Sjælland

    Statens IT

    Linux-serverspecialist til Statens It

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job