GitHub undskylder til rasende udviklere efter sønderlemmede kritik

Det Microsoft-ejede Github lægger sig fladt ned og kommer med en uforbeholden undskyldning til brugerne efter en periode med nedbrud og lange nedetider

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Rundstyk, det var ikke med vanilje.

Omtrent sådan lyder det fra det Microsoft-ejede GitHub, efter at tjenesten er blevet mødt af sønderlemmende kritik fra brugerne, der på det seneste har oplevet lange nedetider og massiv ustabilitet.

"Egner sig ikke til seriøst arbejde"

Det har blandt andet fået iværksætteren Mitchell Hashimoto, der er stifter af HashiCorp, til at erklære, at GitHub ikke længere egner sig til ”seriøst arbejde”, og at hans nye firma Ghostlys nu flytter væk fra platformen.

”Den seneste måned har jeg ført en slags logbog. Jeg har sat et kryds ved hver dato, hvor GitHub-nedbrud har påvirket mit arbejde negativt. Næsten hver eneste dag har jeg sat et kryds. Alene i dag har jeg ikke kunnet gennemgå pull requests i omkring to timer,” skriver han i et blogindlæg.

Brugernes vrede har fået GitHubs teknologidirektør, Vlad Fedorov, til tasterne, og han lægger sig fladt ned.

I et blogindlæg undskylder han og kalder den manglende stabilitet for ”uacceptabel”.

”Vi hører jeres frustration. Vi læser hver eneste mail, hvert eneste opslag på sociale medier og hver eneste supportsag. Vi tager det hele til os, og vi undskylder,” skriver han i indlægget.

Presses af AI-agenter

Han forklarer desuden, at problemerne skyldes, at tjenesten presses af den revolution, der i øjeblikket sker inden for softwareudvikling, hvor AI-agenter står for flere og flere workflows, hvilket trækker store veksler på GitHubs kapacitet.

Sidste år satte tjenesten en plan i værk, der skulle sikre, at kapaciteten i oktober blev 10 gange større, men allerede i februar stod det klart, skriver GitHub i blogindlægget, at der var behov for 30 gange så meget kapacitet.

”På næsten alle parametre er retningen allerede tydelig: Oprettelse af kodearkiver, pull request-aktivitet, API-brug, automatisering og arbejde med store kodearkiver vokser alt sammen hurtigt,” skriver tjenesten.

Samtidig slår selskabet fast, at tjenestens tilgængelighed har absolut første prioritet.

”Tilgængelighed har førsteprioritet, derefter kommer kapacitet og til sidst nye funktioner. Vi reducerer derfor unødvendigt arbejde, forbedrer caching, isolerer kritiske tjenester, fjerner single points of failure og flytter performance-følsomme dele over i systemer, der er designet til den type belastning,” lyder det.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos