Klikker man forbi eReolen, Amazon eller Mofibo, mødes man af en overvældende mængde fantasybøger- og serier. Ja, det kan faktisk være svært at forstå, at der engang stort set kun var Hobbitten og efterfølgeren Ringenes Herre at vælge mellem.
Her er både ambitiøse titler som Wheel of Time og The Stormlight Archive, evigt ufuldstændige udgivelser som A Song of Ice and Fire (bøgerne bag Game of Thrones), en masse udgivelser til de yngre rollespillere som f.eks. Dragonlance og tusindvis og atter tusindvis af andre.
Men så er der også fantasybøger, som falder helt udenfor, og til dén kategori hører serien Dungeon Crawler Carl af Matt Dinniman.
Seriens præmis er nemlig så fjollet, at undertegnede i første omgang gik langt uden om den.
Men efter at have set serien rost af utallige andre fantasylæsere på diverse fora, fik den alligevel en chance.
Første bog hedder helt enkelt ”Dungeon Crawler Carl” og følger en gennemført almindelig fyr af samme navn.
Ved et rent tilfælde befinder Carl og eks-kærestens irriterende kat sig udendørs midt om natten i frostvejr – Carl desværre kun iført Crocs, boksershorts og jakke – da en flok rumvæsener iværksætter dommedag og med ét slår størsteparten af menneskeheden ihjel.
De vil slå to fluer med ét smæk: Kværne jordkloden for råstoffer og samtidig afholde et ekstremt indbringende intergalaktisk tv-show, hvor de få millioner overlevende kæmper til døden mod monstre og hinanden i dertil indrettede hulesystemer under jorden.
Hunger Games møder Dungeons & Dragons, kort sagt. Hvilket i udgangspunktet er lige så tåbeligt som det lyder. Men samtidig er det ofte også meget morsomt.
For eksempel får katten – kaldet Princess Donut – hurtigt evnen til at tale og er præcis lige så grov og egocentrisk som man kunne forvente af en forkælet racekat.
Carl møder også en masse sære og farlige skabninger som eksempelvis dampmaskine-elskende gobliner, kampgrise, steroidpumpede bossmonstre, voldelige hundehoveder og altædende geléuhyrer.
Men han støder også på andre overlevende mennesker, der – helte såvel som skurke – prøver at overleve i det sadistiske tv-show, der mest af alt minder om et computerspil på speed. Komplet med indviklede pointsystemer, healthbars, loot-boxes og konstante og ofte fuldkommen meningsløse medaljer og belønninger.
Da den første time var overstået og den sære præmis gledet ned, begyndte undertegnede tit at gå og smågrine for sig selv over Carl, de sære folk og fæ han møder undervejs og især over det nedladende møgdyr af en kat, som han har på slæb.
For det pudsige er, at bøgerne mod alle odds faktisk fungerer.
Ikke kun som underholdning med en svært grovkornet humor, der så ganske afgjort ikke er for børn. Men også som meget direkte kritik af virkelighedens underholdningsdrevne medier, der spekulerer nådesløst i udnyttelsen af mennesker for at optimere seertal og annonceindtægter.
Med tiden kommer man også til at holde af både Carl, hans kat og af deres skiftende følgesvende.
Særligt audioudgaven er god, og oplæserens evne til at lave stemmer er i absolut særklasse.
Det skal dog rimeligvis nævnes, at andre er lodret uenige i denne positive vurdering af Carl og hans meritter.
Serien har ganske vist fået 4,5 stjerner og tusindvis af meget rosende anmeldelser på Amazon og andre steder. Men man skal ikke lede længe efter anmeldelser fra læsere, som var ”incredibly disappointed” eller som simpelthen konstaterer, at ”Dungeon Crawler Carl is not a good book.”
Men giv den en chance, hvis du har en mistanke om, at du måske kunne hygge dig i selskab med Carl og Princess Donut.
Og skulle dét vise sig at være tilfældet, så er der indtil videre otte bøger i serien; Flere af dem kan også lånes på biblioteket (om end man så går glip af den fantastiske oplæsning).
