Kunstig intelligens er rykket helt ind i centrum af dansk politik.
Det er den klare vurdering fra flere centrale erhvervs- og brancheorganisationer efter præsentationen af det nye regeringsprogram, hvor AI, digital suverænitet, cybersikkerhed, sundhedsteknologi og digitalisering af den offentlige sektor fylder markant.
Hos IT-Branchen kalder administrerende direktør Natasha Friis Saxberg det et markant skifte fra regeringsgrundlaget i 2022.
"Vi kommer fra et regeringsgrundlag tilbage fra 2022, hvor kunstig intelligens ikke blev nævnt med ét eneste ord. I det nye regeringsgrundlag står der kunstig intelligens hele 43 gange," siger hun.
Hun glæder sig over, at AI nu er rykket helt til tops hos den nye regering. Men rosen kommer dog med en tydelig advarsel advarsel om, at ambitionerne ikke må blive stående på papiret.
"Danmark bliver kørt ud på et sidespor, hvis ikke vi har en klar plan for hvad vi vil med kunstig intelligens og sætter penge bag ved vores ord," siger Natasha Friis Saxberg.
Ifølge ITB-direktøren er det positivt, at regeringsprogrammet forsøger at balancere muligheder og risici ved AI, men det bekymrer IT-Branchen, at der ikke allerede er afsat konkrete midler til de mange nye AI-indsatser, lyder det.
Digitalisering er fundamentet
Også Dansk Erhverv ser positivt på regeringens digitale linje.
Frederikke Saabye, som er konstitueret branchedirektør for digitalisering, teknologi og tele i Dansk Erhverv, kalder det positivt, at regeringen har så stort fokus på digitalisering og især kunstig intelligens.
"Kunstig intelligens er i fuld gang med at ændre kravene til vores erhvervsliv, vores arbejdsmarked og vores offentlige sektor. Mulighederne er enorme, hvis vi griber dem rigtigt an," siger hun.
Ifølge Dansk Erhverv har Danmark et godt udgangspunkt, fordi vi er et af verdens mest digitaliserede samfund. Men der er brug for en samlet retning for, hvordan de nye teknologier skal tages i brug, lyder det.
"Regeringen har sat sig i spidsen for at definere den retning og vi håber og tror på, at de vil invitere erhvervslivet med i det arbejde," siger Frederikke Saabye.
"Digitalisering og teknologi er ikke længere blot en branche i sig selv – det er fundamentet for fremtidens erhvervsliv," lyder det videre.
Tempoet skal matche verden
Også DI Digital roser regeringen for at prioritere kunstig intelligens.
Branchedirektør Andreas Holbak Espersen peger på, at de næste fire år bliver afgørende for, hvordan Danmark udnytter AI ansvarligt og til gavn for både den offentlige sektor og produktiviteten i samfundet.
Men også DI Digital efterlyser handling.
"Nu gælder det om at omsætte de gode politiske hensigter og ambitionerne til konkrete handlinger. Og det skal ske i et tempo, der matcher udviklingen ude i verden," siger Andreas Holbak Espersen.
Han fremhæver især regeringens planer for AI i den offentlige sektor. Det gælder blandt andet AI-accelerationsfonden, den digitale sundhedsassistent, udrulning af AI i kommuner og regioner og ambitionen om at frigøre 30.000 årsværk i det offentlige.
Ifølge DI Digital er regeringens vilje til at opdatere de juridiske rammer afgørende, fordi mange løsninger i dag bremses af usikkerhed om reglerne.
"Vi har virksomheder, der står klar med løsninger til den offentlige sektor. Nu skal de have mulighed for at komme i spil," siger Andreas Holbak Espersen.
Digital suverænitet uden lukket Europa
Et andet centralt punkt for organisationerne er digital suverænitet.
Regeringsprogrammet lægger op til investeringer i supercomputerkapacitet, europæiske sprogmodeller og en stærkere europæisk tech-sektor.
Det er den rigtige retning vej at gå, lyder det fra IT-Branchen, men Natasha Friis Saxberg advarer samtidig mod, at digital suverænitet bliver forvekslet med digital isolation.
"Vi mener, at Danmark og Europa skal kunne mere digitalt, men vi skal ikke lukke os om os selv," siger hun.
Samme melding kommer også fra DI Digital, der også ser regeringens fokus på digital suverænitet som en vigtig byggesten. Men ifølge organisationen kræver det adgang til kapital, data og infrastruktur, hvis både store og små virksomheder skal kunne være med.
I en tid med geopolitisk uro, skærpet teknologisk konkurrence og stigende afhængighed af globale tech-aktører er det blevet endnu vigtigere, at Danmark og Europa griber de digitale muligheder, lyder det fra Dansk Erhverv.
Cyber, sundhed og kompetencer får ros
Hos IT-Branchen hæfter man sig også ved regeringens fokus på cyber, forsvar og totalberedskab.
"Det glæder os især, at regeringen vil arbejde for, at Danmark får etableret et totalberedskab, inklusiv en styrket indsats mod cyberangreb - præcis som vi har efterspurgt," siger Natasha Friis Saxberg.
Regeringen for også ros for at nævne data, AI og kvanteteknologi i forbindelse med forsvaret – det samme gør regeringen for sine planer om en digital sundhedsassistent, hjemmemonitorering og mere sundhedsteknologi.
Ifølge Natasha Friis Saxberg kræver et mere sammenhængende sundhedsvæsen, at Danmark bliver bedre til at bruge data og digitalisering.
DI Digital peger samtidig på, at AI kommer til at forandre arbejdsmarkedet hurtigere, end mange regner med.
Derfor er regeringens forslag om en sporskiftefond og fokus på AI-kompetencer vigtige. Men erhvervslivet skal sidde med ved bordet, lyder meldingen.
"Kompetenceløft bør ske tæt på den faktiske efterspørgsel på arbejdsmarkedet, så vi ikke opkvalificerer og uddanner til gårsdagens job," siger Andreas Holbak Espersen.
