Vil have fingrene i tysk leveringstjeneste: Amerikanske Uber bekræfter bud på 100 milliarder kroner

Den tyske platform Delivery Hero er blandt verdens største madudbringnings-selskaber og opererer på over 60 markeder.

Artikel top billede

(Foto: PR)

En mulig fusion mellem amerikanske Uber og tyske Delivery Hero er nu bekræftet.

Tirsdag oplyste parterne, at de var i fremskredne forhandlinger. Torsdag er der så lagt et konkret bud.

Det amerikanske selskab er ifølge Financial Times klar til at betale 41,5 euro per aktie, hvilket værdiansætter Delivery Hero til omkring 97 milliarder kroner.

Bliver handlen godkendt af Delivery Heros aktionærer, vil den skabe en global leveringsgigant med platforme, som tilsammen formidlede salg af takeaway, dagligvarer med mere for over 1.500 milliarder kroner sidste år.

Med overtagelsen vil Ubers samlede platform dække 99 lande.

Uber lancerede i øvrigt for nylig sin madleveringstjeneste, Uber Eats, i Danmark.

Som en del af aftalen forpligter Uber sig til, at Delivery Heros hovedkvarter i Berlin skal bevares frem til 2029. Der må heller ikke reduceres i arbejdsstyrken i perioden frem til da.

Hård konkurrence

De tyske og amerikanske leveringsselskaber konkurrerer i dag på flere markeder. Derfor ventes Delivery Heros aktiviteter i 14 europæiske lande at blive solgt fra, hvis handlen går igennem.

Det amerikanske investeringsselskab SSW Partners vil betale knap 10,5 milliarder kroner for de aktiviteter.

Delivery Heros bestyrelse anbefaler selskabets aktionærer at acceptere buddet.

Ifølge Delivery Heros formand, norske Kristin Skogen Lund, er det den bedste mulighed for at sikre selskabets fremtidige konkurrenceevne.

“Madleveringsbranchen er præget af hård konkurrence og afhænger i høj grad af, at man kan opnå stordriftsfordele. Det er svært at skabe med en europæisk base,” udtaler hun i en meddelelse.

Uber ejer i forvejen en betydelig minoritetspost i Delivery Hero og har allerede sikret sig opbakning fra en af selskabets største aktionærer. Handlen forventes at blive gennemført i løbet af andet halvår 2027.

Delivery Hero lukkede sin forretning i Danmark, Foodora, for to år siden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job