Test: OLED-tv i rammende design gaber over det hele og slipper ret godt fra det

Et OLED-tv, der både kan levere flotte farver til film, bruges til Champions League i dagslys og et hurtigt spil, er målet med Samsungs S99H. Det er store ambitioner, som det heldigvis leverer på det meste af vejen.

Artikel top billede

Med direkte inspiration fra The Frame er Samsungs nye OLED i den dyre ende lidt af en designperle, men det betyder også, at tv’et fylder mere. (Foto: Samsung)

Not just a pretty face, hedder et engelsk ordsprog, og det kunne med lidt god vilje også passe på Samsungs OLED i premiumklassen.

For tv’et har en ramme, der gør det usædvanligt smukt, når det hænger på væggen uden billede på. Men heldigvis er der teknologi med power under panelet.

Design med kant

Med direkte inspiration fra Samsungs eget The Frame-tv har S99H også en bred ramme omkring tv’et.

Om det er flot, må være op til den enkelte at vurdere, men i mange hjem vil det se godt ud, og jeg synes, at det spiller.

Selve tv’et er nærmest monteret på rammen og stikker nogle millimeter ud fra bagpladen – det ser ret elegant ud, da selve panelet er ret tyndt.

Den samlede tykkelse er med rammen blot 2,6 centimeter, og det betyder, at det ikke er meget tykkere end mange konkurrenter.

Til gengæld bliver det cirka seks centimeter bredere og højere på grund af rammen.

Der kan monteres små fødder i siden, så det kan stå på en reol, men det er i den grad designet til at hænge på væggen, så det ligner et maleri, når det ikke bliver brugt – eller du bare har baggrundsbilleder kørende, som mange benytter.

Prisen er 27.999 kroner for den 65”, som vi tester, men fås også i 55” for 7.000 kroner mindre og op til 83” med en pris på 46.999 kroner.

Enorm spændvidde i brug

Bag rammen finder du et panel og ikke mindst en billedprocessor, der vil det hele.

Det har blandt andet op til 165 Hz-opdateringsfrekvens til for eksempel spil. Herunder også Game Mode og FreeSync i en Premium Pro-version.

Det hurtige panel gør det også egnet til sport, hvor det har specifikke indstillinger til netop det.

Det prøver altså at gabe over mange muligheder, og det er som udgangspunkt godt for os forbrugere og bestemt ikke uset før i et tv.

Det, der gør det lidt specielt, er, at her er tale om et OLED-panel, som kan – men ikke har det bedste ry – for at være hurtige paneler, som du bruger til spil.

OLED og gaming er normalt ikke der, hvorjeg sætter lighedstegn, for selv om der er flere gode bud på pc-skærmmarkedet, er det ikke det mest udbredte i et tv.

Men fint nok, jeg ser dog OLED som det tv, som filmconnaisseuren vælger som sit foretrukne våben, når persiennerne er kørt ned, og 4K-filmen streames med fuld Dolby-lyd.

Men fint, at OLED er blevet mere alsidig og ikke kun kan ramme et smalt og entusiastpræget publikum, som det kan have lidt tendens til.

For at opnå mangfoldighed i billedet benytter Samsung en NQ4 AI-processor i tredje generation. Den skulle – som mange top-fjernsyn – optimere billedet i realtid. Det betyder alt fra bevægelser og farver til de små detaljer.

Helt sort og næsten refleksfri

Næsten i vanlig stil er Samsung eksemplarisk og hurtig i sin smart-tv-del. Der benyttes Tizen-platform, og du kan styre tv’et via den medfølgende fjernbetjening eller SmartThings-app.

Wi-Fi 6E understøttes, og styring af apps, justering af billede med mere er lige efter bogen. Her er ikke meget nyt, og i dette tilfælde er det godt nyt.

Det interessante er nemlig, at bag rammen finder du et panel og ikke mindst en billedprocessor, der vil det hele som beskrevet.

Først og fremmest er det slående, hvor mat skærmen er, når den er slukket.

Dens coating betyder også, at tv’et har langt færre reflekser end flertallet, når der er billede på.

Sortniveauet på et godt OLED er i forvejen godt, og med den matte overflade bliver det endnu bedre.

Det er ret slående, og kontrasterne bliver derfor helt automatisk ret store og betyder, at alle farver står frem på en meget – undskyld udtrykket – farverig facon.

Der er masser af små nuancer og tekstur i billedet og ikke mindst en ro, der gør, at det er perfekt til en helaftensfilm.

Til sport og gaming er der også gode billeder og ikke mindst en god ro. Her kan S99H dog have tendens til at blive en smule kunstige i standardindstillingen. Som om konturer omkring mennesker bliver lidt for hårde.

Du kan justere noget af det væk, men helt perfekt bliver det aldrig. Det er dog bagateller.

Det har ikke samme lysstyrke som en god LED-variant, når du ser tv i dagslys, men det matte panel og det kontrastrige billede betyder, at der er rigeligt med smæk på til min smag.

Og naturligvis bedst, når du bruger den indstilling, der netop er lavet til sport, hvor der skrues op for lyset.

Lyddelen er fin uden at imponere. Det er tydeligt, at den ændrer karakter, når du skifter fra tv-avis til film for at se fodbold til sidst.

Jeg er ikke specielt vild med lydbilledet, der kan virke lidt spinkelt, og mener også, at er du ude at spendere over 20 ”klik” for en 65”, bør du overveje en soundbar.

Luksus allrounder

Samsungs designer-OLED vil det hele, og det slipper rigtigt godt fra det meste.

Designet er en smagssag, men selvom rammen omkring panelet er i plastik, ser det godt ud, og du skal tæt på for at se, at det ikke er metal. Det er flot løst, og personligt er jeg fan.

Billedmæssigt er det virkelig godt, når vi taler film, serier med mere. Sport er det bedre til end flertallet af OLED’er, da det bevarer roen og har fint med lys.

Læg dertil, at du kan sætte en PlayStation eller pc til og få et roligt billede, der måske ikke er på gaming-skærmniveau, men alt andet lige godt, og jeg kan kun kvittere med et fortjent fem-tal for den samlede pakke.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Bliv iOS hacker i PET og få en unik mulighed i et hemmeligt miljø

    Københavnsområdet

    Erhvervsakademi København

    Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S