Apple frygter, at OpenAI har fået fingre i hemmelig hardwareviden: Nu kan en særlig MacBook blive centralt bevis

OpenAI opruster på hardwareområdet med tidligere Apple-profiler. Nu hævder Apple, at selskabet har fået adgang til fortrolige oplysninger om ikke-offentliggjorte produkter fra en tidligere ansat.

Artikel top billede

(Foto: Laurenz Heymann / Unsplash)

Apple skruer nu op for presset mod OpenAI i en sag om forretningshemmeligheder.

Ifølge Apple har selskabet nye beviser for, at en tidligere Apple-ingeniør tog fortrolige oplysninger med sig, da han skiftede til OpenAI.

Samtidig beskylder Apple OpenAI for at forsøge at ødelægge beviser i sagen, skriver Bloomberg.

Sagen handler især om ingeniøren Chang Liu, der forlod Apple til fordel for OpenAI i januar i år.

Ifølge Apple havde Chang Liu fortsat adgang til Apples data, efter at han havde forladt selskabet. Apple påstår også, at den tidligere ansatte downloadede et fortroligt kredsløbsdiagram og efterfølgende brugte det hos sin nye arbejdsgiver.

OpenAI afviser Apples anklager og forsøger at få retten til at afvise sagen.

MacBook kan blive centralt bevis

En MacBook, som Apple havde udleveret til Chang Liu, spiller nu en central rolle i striden mellem parterne.

Ifølge Apple afleverede OpenAI først computeren tilbage flere uger senere.

Apple hævder, at en indledende såkaldt forensic analyse af computeren viser, at Chang Liu fortsat havde adgang til ekstern cloud-lagring, som Apple brugte, efter at han havde forladt virksomheden.

Apple mener også, at der på computeren er fundet kommunikation, hvor Chang Liu gav en OpenAI-kollega instruktioner om, hvordan beviser skulle slettes. Denne kollega skal ifølge Apple have bekræftet, at han ville følge instruktionerne.

Apple forsøger nu at underbygge sin tidligere påstand om, at sagen ikke kun handler om en enkelt tidligere medarbejder med disse nye beviser i favnen.

Ud over at den tidligere Apple-ansatte skulle have givet hemmelige oplysninger videre, så lyder mistanken fra Apple også på, at den tidligere ansatte blev opfordret til at tage oplysningerne om de ikke-offentliggjorte produkter – heriblandt tekniske tegninger, komponenter og andre udviklingsoplysninger - af OpenAI.

Mistanken understøttes – ifølge Apple – af, at Chang Liu hos OpenAI skal have brugt et værktøj med samme navn som en intern Apple-applikation til ingeniørarbejde.

Det fremgår dog ikke klart af retsdokumenterne, om der faktisk er tale om samme software eller teknologi.

OpenAI peger på Apple

OpenAI afviser anklagerne.

Ifølge selskabet havde de dokumenter, som Chang Liu tilgik efter sit jobskifte, ikke noget med hans arbejde hos OpenAI at gøre.

Selskabet hævder, at han i stedet hjalp tidligere kolleger med Apple-relateret arbejde, og at han stadig havde adgang til de relevante data af den grund.

OpenAI mener derfor, at en væsentlig del af problemet ligger hos Apple selv.
Ifølge OpenAI havde Apple ikke i tilstrækkelig grad begrænset tidligere medarbejderes adgang til interne og eksterne systemer.

I retsdokumenterne henviser OpenAI ifølge Bloomberg til sjuskede procedurer for datasikkerhed og håndtering af medarbejdere, der forlader virksomheden.

OpenAI har også offentliggjort uddrag af tekstbeskeder, som ifølge selskabet understøtter den forklaring.

Samtidig fastholder OpenAI, at selskabet fulgte almindelige rekrutteringsprocedurer, da det ansatte Apple-medarbejdere.

Også en strid om hardware

Striden udspiller sig samtidig med, at OpenAI har fået større ambitioner på hardwareområdet.

Ifølge mediet arbejder mere end 400 tidligere Apple-medarbejdere nu hos OpenAI, og ansættelsen af den tidligere Apple-designer Jony Ive har i særdeleshed været med til at ændre forholdet mellem de to selskaber.

OpenAI samarbejder med Jony Ive omkring sin egen forbrugerhardware. Det er tidligere blevet beskrevet, at et af de første af disse forbrugerhardwareprodukter bliver en kompakt, rund smart-højttaler med bevægelige dele.

Tidligere har Apple og OpenAI arbejdet tæt sammen om integrationen af ChatGPT i Apples produkter, mens de med den seneste udvikling bevæger sig i retning af at blive konkurrenter.

Vil have OpenAI bremset

Apple kræver erstatning i sagen.

Derudover ønsker selskabet, at OpenAI stopper den angivelige brug af Apples forretningshemmeligheder og destruerer fortroligt materiale, som selskabet måtte have fået adgang til.

Apple har også bedt retten om at pålægge OpenAI begrænsninger, mens sagen kører.
OpenAI advarer omvendt om, at Apples krav kan få vidtrækkende konsekvenser.

Ifølge OpenAI kan et bredt forbud mod at bruge viden, som tidligere Apple-medarbejdere har taget med sig, begrænse medarbejderes frihed til at skifte job.

Retten skal høre parternes argumenter om Apples anmodning om præcis en måned - nemlig 1. oktober.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

Thomas Harboe Hald

Norriq Danmark A/S