Netcompany scorer milliardkontrakt: Skal bygge teknologi til det britiske sundhedsvæsen

Netcompany er blevet valgt som digital leverandør til NHS Englands nationale screeningsprogrammer for voksne og scorer dermed en ny kæmpekontrakt i Storbritannien.

Artikel top billede

(Foto: Netcompany)

Netcompany har landet offentlig kontrakt til mere end 1,8 milliarder kroner i Storbritannien, der er et af Netcompanys store satsningsområder.

Det danske it-selskab er valgt som digital leverandør til NHS Englands nationale screeningsprogrammer for voksne.

Aftalen løber over fem år og har en værdi på mere end 215 millioner pund - svarende til mere end 1,8 milliarder kroner, oplyser Netcompany i en meddelelse.

Opgaven gælder de digitale services, der understøtter NHS Englands syv nationale screeningsprogrammer for voksne, som blandt andet omfatter screening for brystkræft, livmoderhalskræft og tarmkræft.

Ifølge Netcompany bliver der sendt omkring 15 millioner invitationer om året gennem programmerne, og det danske it-selskab skal både drive de eksisterende digitale løsninger og bygge næste generation af teknologi til screeningsområdet.

"Vi påtager os et af de mest ambitiøse digitale programmer i den britiske sundhedssektor og styrker yderligere Netcompanys position som en central partner for den offentlige sektor," siger André Rogaczewski, som er administrerende direktør og medstifter af Netcompany, i meddelelsen.

Skal indfri regeringens ambition

Aftalen er en del af NHS' Digital Prevention Services Programme (DPSP), der skal understøtte den britiske regerings ambition om at flytte sundhedsvæsenet fra behandling til forebyggelse.

Ifølge Netcompany skal de nye løsninger ejes og kontrolleres af NHS og bygges i Storbritannien.

Opgaven omfatter blandt andet en ny national løsning til brystscreening og en udvidet løsning til screening for livmoderhalskræft.

Her er ambitionen, at borgere skal kunne inviteres digitalt og få tilbudt et HPV-testsæt, som de kan bruge hjemme.

Screening skal målrettes den enkelte borger

Netcompanys arbejde skal også gøre screeningen mere personlig og målrettet.

I stedet for at rette indsatsen mod brede befolkningsgrupper skal løsningerne i højere grad understøtte screening, der er målrettet den enkelte borger.

Et særligt fokus bliver at få flere fra grupper, som screeningsprogrammerne historisk har haft sværere ved at nå, til at deltage.

Netcompany-topchef André Rogaczewski peger på, at de digitale systemer bag screeningsprogrammerne har direkte betydning for millioner af borgere.

"Vores rolle er at bygge moderne, sikre og datadrevne løsninger, der sikrer, at screening er hurtig, effektiv og målrettet," lyder det i meddelelsen.

Skal levere med britiske partnere

Netcompany skal løse opgaven sammen med en række britiske partnere.

Mindst 33 procent af kontraktens omsætning skal ifølge selskabet gå til små og mellemstore virksomheder.

Blandt partnerne er dxw, Create/Change og Adroc, mens Softwire bliver skaleringspartner.
Der bliver også oprettet en særlig Screening Innovation Fund, som skal støtte proof of concepts drevet af små og mellemstore virksomheder. Det gælder også nye leverandører til den offentlige sektor.

Målet er desuden, at hver femte virksomhed i leverandørkæden skal være ledet af underrepræsenterede grupper.

Ifølge Netcompany skal modellen bidrage til at opbygge en bredere britisk leverandørbase og undgå, at opgaven samles hos én enkelt leverandør.

Partnerskabet begynder i september 2026.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec