Elsker Top Gun højere end sit fædreland

En amerikansk jagerpilot styrter ned i Sovjetunionen og bliver samlet op af en pensioneret KGB-agent, der elsker Top Gun højere end sit fædreland. Fjollet, utroværdigt og ganske underholdende.

Artikel top billede

Året er 1987, den kolde krig nærmer sig sin afslutning, og en amerikansk pilot bliver skudt ned over sovjetisk territorium under en hemmelig mission i det rasende hurtige spionfly SR-71.

Han vågner bundet til en seng i en hytte i skoven. På væggen hænger en Top Gun-plakat.

Sådan begynder ”Mayday”, der netop er landet på Apple TV. Ryan Reynolds spiller piloten Troy Kelly, mens Kenneth Branagh spiller Nikolai Ustinov, en pensioneret KGB-agent, der har trukket sig tilbage til ødemarken og i mellemtiden er blevet dybt forelsket i alt amerikansk.

Han insisterer på at blive kaldt Nick, ser – ja – Top Gun på en piratkopieret videokassette og drømmer om at køre autocamper gennem USA og finde ud af, hvordan en Big Mac egentlig smager.

Til gengæld vil han gerne have asyl for sig selv og sin datter, hvis han hjælper amerikaneren hjem. Så drager de af sted mod grænsen forfulgt af KGB-blodhunden Volkov, og filmen kan begynde at gøre det, den er bedst til: Nemlig at eskalere.

Det er en helt igennem fjollet historie. Realismen er sparsom, og flere af actionscenerne er så langt ude, at man ikke rigtig kan andet end at grine.

Blandt andet et tidligt slagsmål på en russisk bar, hvor den pensionerede Nick banker en hel flok lokale bøller uden at miste pusten.

Reynolds spiller præcis den rolle, han altid spiller, nemlig Ryan Reynolds. D

et fungerer fint nok her, hvor hans selvtilfredse facon står i behagelig kontrast til Branagh, der også virker, som om han morer sig kosteligt.

Genremæssigt er filmen en pudsig blanding af buddy movie med et lag koldkrigsdrama ovenpå og stor kærlighed til firsernes actionfilm.

Soundtracket leverer både Van Halen, Springsteen og selvfølgelig Kenny Loggins’ Top Gun-tema ”Danger Zone”.

Bag filmen står John Francis Daley og Jonathan Goldstein, der tidligere har stået bag blandt andet ”Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves” (der for øvrigt også var langt bedre, end man måske skulle tro!).

På rollelisten er desuden Maria Bakalova som Nicks datter, Marcin Dorociński som KGB-chefen og David Morse som Troys far.

Det er alt sammen fin underholdning, og filmen har aktuelt en helt acceptabel Rotten Tomatoes-score på 80%.

"Mayday" varer knap to timer og kan ses på Apple TV.

Du finder traileren lige her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,