Morgen-briefing: Californiens guvernør blokerer lov mod ’lurer-briller’ / Rejseplanen får nyt, enklere design / Endnu en topchef forlader Microsoft

Morgen-briefing: Californiens guvernør blokerer lov mod ’lurer-briller’ / Rejseplanen får nyt, enklere design /

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

God morgen og velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld.

Dagens tidlige nyhedsoverblik vil tage dig forbi en livline til den voksende skare af 'lurer-briller' fra den Californiske politiske top, et farvel til endnu en af Microsofts top-profiler, samt den reviderede Rejseplan-app.

Din nyhedsvært, der takker af for en uge med god ro og orden, er Niels de Boissezon.

Californiens guvernør blokerer lov mod ’lurer-briller’

”Pervert glasses” – eller på dansk, lurer-briller.

Sådan omtales den voksende skare af smart-briller i USA, efter en række sager om skjulte optagelser og chikane med de kamera-ekviperede briller.

Af den grund blev en lov, der skal forbyde brug af brillerne til at optage uden samtykke i omklædningsrum og lægeklinikker. Fra 2028 skal kropsbårne kameraer også tydeligt signalere, når de optager.

Lovforslaget fik dog ikke lov til at gå igennem, da delstatens guvernør Gavin Newsom nedlagde veto mod forslaget, skriver TechCrunch.

Forslagt er ’defineret for bredt og upræcist’ udtaler han, hvilket ifølge guvernøren kan lede til uhensigtsmæssige konsekvenser. Samtidig påpeger han, at eksisterende regler allerede beskytter privatlivet.

Rejseplanen får nyt, enklere design

Trafik-app’en Rejseplanen får et re-design med nye funktioner denne uge til både app og hjemmeside.

App’en som bruges til mere end 2,8 millioner opslag dagligt, åbnes i fire ud af fem tilfælde fordi de skal afsted med det samme, hvorfor funktionen “Tag afsted nu” introduceres.

”80 % af brugerne åbner Rejseplanen, fordi de skal afsted med det samme. Rejsende kan også gemme lokationer fx, hjem, arbejde eller skole, på den måde er der færre tryk, når man gerne vil hurtigt videre. De rejsende får også mulighed for selv at tilpasse forsiden med fokus på enten afgange eller geografisk. Det er et stort skridt mod en mere intuitiv og personlig rejseoplevelse”, siger Jens Willars, kundedirektør i Rejsekort & Rejseplan A/S

Desuden tilbydes nu mulighed for at gemme steder som hjem, arbejde og skole samt en personlig forside med fokus på enten afgange eller kort.

Den nye version er blevet testet af 20.000 brugere forud for lanceringen.

Endnu en topchef forlader Microsoft

Microsoft mister endnu en profil fra sin topledelse. Ryan Roslansky, tidligere LinkedIn-direktør og nu chef for Office, forlader selskabet ved årets udgang. Det skriver finansmediet CNBC.

Ryan Roslanskys kan skrive seks år som LinkedIn-direktør på cv’et, hvor han har fået brugerbasen til at vokse fra 700 millioner til 1,3 milliarder.

Sidste år får han også ansvar for Office og siden en central rolle i arbejdet med AI-assistenten Copilot.

Han begrunder sit exit med, at jobbet kræver hans daglige tilstedeværelse i Microsofts hovedkvarter i Redmond. Familien bor dog ved San Francisco, hvor han ønsker at blive.

Afgangen kommer efter en række topprofiler har forladt selskabet igennem året, heriblandt Xbox-chef Phil Spencer og Office-topchef Rajesh Jha.

Fire SDU-forskere får 10 millioner til risikable tech-eksperimenter

Fire forskere fra Syddansk Universitets Tekniske Fakultet får tilsammen 10 millioner kroner fra Villum Experiment til utraditionelle projekter med høj risiko men også mulighed for at skabe banebrydende gennembrud.

Pengene går blandt andet til forskning i software, der selv kan reparere fejl uden traditionelle tests, AI-baseret jagt på nye katalysatorer til grøn brint samt kvanteinspireret computerhardware, der skal fungere ved stuetemperatur.

“Med Villum Experiment giver vi plads til de forskningsideer, der udfordrer grænserne for, hvad vi tror, er muligt. Det kan vise sig ikke at virke, men det kan også være den ene vilde ide, som kan forandre et forskningsfelt – eller verden,” siger Villum Fondens forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.

På landsplan fordeles 129 millioner kroner mellem 53 forskere. Projekterne er udvalgt blandt 280 ansøgninger.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (DevSecOps) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

PensionDanmark

Digital Risk Manager til PensionDanmark

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist - byg bro mellem cloud og datacenter

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S