Cybercity kopierer TDC's børneporno-filter

Bredbåndsudbyderen Cybercity aktiverer efter nytår det filter mod børneporno, som TDC, Red Barnet og Rigspolitiet har opbygget. TDC blokerer dagligt 36.000 forsøg på at få adgang til sider med børneporno.

Cybercity er blevet enig med Rigspolitiet og Red Barnet om fra januar at aktivere det filter mod børneporno på internettet, som TDC først tog i brug.

Selskabet er med 120.000 bredbåndskunder den næststørste bredbåndsudbyder i Danmark, og filteret mod børneporno dækker derved en del flere danskere.

- Der er tale om et ganske fornuftigt initiativ, og det er udmærket, at TDC har været den, der har valgt at tage føringen. Der er kommet en løsning på plads, og der har hele tiden været lagt op til, at de øvrige selskaber skulle kunne indgå en lignende aftale, siger Jesper Hansen, udviklingsdirektør i Cybercity.

Filtret fungerer ved at blokere adgangen til netadresser, som er sortlistet hos Rigspolitiet, der udarbejder listen i samarbejde med Red Barnet.

TDC lancerede filtret i midten af oktober og blokerer dagligt mindst 36.000 forsøg på at komme ind på sider med børneporno.

Samtlige ni medlemmer i et dansk sikkerhedsforum for internetudbydere har ifølge Jesper Hansen forpligtet sig til at implementere og aktivere filtret så hurtigt, som det er teknisk muligt.

Det tager dog tid, fordi udbyderne på samtlige navneservere skal kontroltjekke Rigspolitiets liste over forbudte domæner og derefter nægte adgang, hvis en kunde forsøger at komme ind på siden.

Red Barnet sørger for på internationalt plan at indsamle de internetadresser, der skal blokeres for.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere