KL: Fujitsu, Traen og KMD størst på ESDH

83 af landets kommende 98 storkommuner har nu valgt systemer til elektronisk sags- og dokumenthåndtering, viser en ny undersøgelse. KMD, Fujitsu og et FESD-konsortium med Accenture og Traen sætter sig på flest kommuner.

83 af de kommende 98 storkommuner har nu lagt sig fast på et system til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH).

Det viser en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL), der udnævner Fujitsu Services med 15 kommuner og et FESD-konsortium bestående af Traen og Accenture med 19 kommuner til at bliver blandt de største kommunale ESDH-leverandører.

Også den kommunale it-kæmpe KMD holder ifølge undersøgelsen med 18 kommuner fast i en god del af markedet, når de hidtidige 273 kommuner bliver til 98 ved indgangen til 2007.

En tredjedel på FESD

- Stort set alle kommuner følger KL's anbefaling om at have et ESDH-system kørende fra januar 2007, siger konsulent Henriette Günther Sørensen.

- 83 kommuner har nu lagt sig fast på et system, fire er i øjeblikket i udbud, mens de fleste af de resterende 11 ifølge vores oplysninger er i en udvælgelsesproces mellem tre-fire forskellige systemer, siger hun.

De tre såkaldte FESD-konsortier udpeget af staten til udrulning af ESDH i det offentlige på særlige rammekontrakter har på nuværende tidspunkt sat sig på knapt en tredjedel af de kommende 98 kommunerne med samlet set 28 kontrakter, viser undersøgelsen.

FESD-kontrakterne fordeler sig ifølge KL i øjeblikket med 19 til konsortiet Accenture/Traen, fire til CSC/ScanJour og fem til Software Innovation.

Både KL og de tre FESD-konsortier forventer, at der lander flere kommuner på FESD-kontrakter i løbet af 2006.

Flere på vej

Software Innovation skulle således have to kommuner på ældre systemer på vej til et skifte til selskabets FESD-løsning, og CSC/ScanJour er i kontraktforhandlinger med yderligere en kommune.

Accenture/Traen oplyser selv, at konsortiet nu har rundet 20 kommuner og forventer at lande adskillige flere før udgangen af 2006.

- Vi har ikke det endelige billede endnu, men vi kan se, at de tre FESD-konsortier komme til at sidde på i hvert fald en tredjedel af det kommunale marked fra 2007. Det er vi som en del af FESD-styregruppen godt tilfredse med, siger KL-konsulent Henriette Günther Sørensen.

Fujitsu har flere store kommuner

Hun understreger, at det for KL er vigtigt at få udbredt FESD-standarderne for blandt andet dataudveksling, der udvikles i forbindelse med det fællesoffetlige FESD-projekt.

- Vores undersøgelse viser, at eksempelvis Fujitsu kommer til at sidde rigtigt godt på det kommunale marked med mange og flere store kommuner, siger Henriette Günther Sørensen.

- Derfor er det vigtigt, at en leverandør som Fujitsu følger FESD-standardiseringsarbejdet og implementerer standarderne i deres systemer, selv om selskabet ikke er udpeget som FESD-leverandører, siger hun

KL-undersøgelsen

- Accenture/Traen 19 kommuner
- KMD 18
- Fujitsu 15
- Software Innovation 7
- Ementor 5
- CSC/ScanJour 4
- EDB Gruppen 4
- Convergens 4
- Ditmer 4
- FICS 2
- Unisys 1
Herudover er fire kommuner i EU-udbud i øjeblikket, mens yderligere 11 kommuner ifølge KL-undersøgelsen ikke har valgt løsning endnu.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere