Pengene strømmer ind til diskret Atea-udbryder

Hardwareforhandleren 2Ways IT, der blev stiftet af den tidligere Atea-medarbejder Robert Buch, får ikke megen omtale, men selskabet lever og har overskud. "Den der lever stille, lever godt," mener direktøren.

Den lille hardwareforhandler 2Ways IT trækker ikke de store overskrifter, men det første årsregnskab dokumenterer, at selskabets bundlinje er i orden.

- Reelt var vi tre mand til at lave 27-28 millioner kroner i det første år, hvor vi også havde overskud, siger Robert Buch, direktør for 2Ways IT, som han stiftede i april sidste år.

Lånte møblerne

Det første år klarede virksomheden sig med kontormøbler, som Robert Buch lånte af en kammerat for en kasse øl.

- Flere af konkurrenterne starter med at lease de dyreste biler og flytte ind på fashionable adresser, men vi foretrækker at have pengene, før vi bruger dem, konstaterer Robert Buch.

I år forventer han, at 2Ways IT omsætter for 70-75 millioner kroner og igen med overskud.

- Langt størstedelen af vores forretning er salg af HP-produkter, men vi sælger også produkter fra Lenovo, IBM og TDC, siger direktøren.

Fire fra Atea

Af virksomhedens 12-13 ansatte kommer de fire fra Atea og resten fra et skønsomt udvalg af virksomheder fra it-branchen.

2Ways IT er den fjerde virksomhed, der blev stiftet af forhenværende Atea-medarbejdere på bare et års tid.

De tre andre er Again, Comwir og Komplex IT.

Selskabet henter næsten tre fjerdedele af sin omsætning i den offentlige sektor, men ifølge Robert Buch har han godt fat i et par "rigtigt store private virksomheder," der overvejer at skifte leverandør.

- De kunder er store nok til at ændre kraftigt på det 70/30-forhold, der er i øjeblikket mellem det offentlige og den private sektor, siger han.

Robert Buch ejer virksomheden ligeligt med Søren Hansen, der har en fortid hos TDC, men i dag arbejder i 2Ways IT.

Konkurrencen kommer ifølge Robert Buch uden sammenligning mest fra den tidligere arbejdsgiver Atea og andre store forhandlere som Topnordic, Kerfi og Netkoncept.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere