Artikel top billede

Tetra-kaos havner på danske Zenitels bord

Zenitel, der er leverandør af de netop skrottede Tetra-radioer hos Københavns Brandvæsen, indrømmer, at der er problemer. Det er dog endnu uvist, hvornår problemerne kan være løst.

Leverandøren af de Tetra-radioer, som Københavns Brandvæsen netop har valgt at skrotte, anerkender, at der er problemer med terminalerne.

Det er Zenitel, der er den danske leverandør til Københavns Brandvæsen, men de problemfyldte terminaler er produceret af EADS og Motorola.

Problemerne opstår, når brandvæsenet vil bruge radioerne som walkie-talkie.

Her har brandfolkene både oplevet, at man kan komme til at kalde to forskellige personer inden for samme samtaleområde, og at radioerne kan blokere, hvis man kommer til at taste meget kort tid efter en anden.

"Vi har solgt det her med den baggrundsviden, vi havde om DMO (walkie-talkie, red.), og derfor havde vi selvfølgelig også en forventning om, at det virkede. Nu har de erfaret, at radioerne ikke fungerer i DMO, og derfor går vi nu ind og får klaret problemerne," siger Henrik Jacobsen, salgs-chef i Zenitel.

Flere forskellige problemer

En del af problemet med den direkte kommunikation mellem terminalernme opstår, fordi køretøjerne benytter sig af én type terminal, mens røgdykkerne er udstyret med en anden type.

Det er organisationen ”TETRA MoU”, der normalt sikrer, at de forskellige producenter af Tetra-terminaler sætter deres produkter om, så de kan tale med hinanden.

"Det er i det samarbejdsforum, at der arbejdes sammen for at løse problemet hos Københavns Brandvæsen " forklarer Henrik Jacobsen.

Det problem er dog ikke den eneste grund til, at Københavns Brandvæsen nu har droppet de nye terminaler og taget de gamle i brug igen.

"Radioerne kan også give sig til at "hyle", hvis de kommer for tæt på hinanden," fortalte vicebrandchef Søren Vincent Brydholm tidligere i dag til Computerworld.

Også det problem anerkender Zenitel, og "der arbejdes på at finde en løsning af producenterne af de pågældende terminaler."

Ingen tidshorisont

Zenitel kan endnu ikke sige, hvornår Købehavns Brandvæsen igen vil kunne tage deres nyindkøbte Tetra-radioer i brug.

"Jeg kan ikke give dig en tidshorisont endnu, men vi har kontakt med producenterne og forventer at få en termin for, hvornår det er løst."

Hos Københavns Brandvæsen forklarer Søren Vincent Brydholm, at det ikke er Tetra-teknologien i sig selv, den er gal med.

"Vi siger bare, at de her terminaler ikke virker, når vi bruger dem på den her måde."

"Nu er leverandør og producent i gang med at kigge på det for at få problemerne eleminineret, og samtidig kigger vi jo også selv på, om der er andre radiotyper, der ikke har de her problemer," lyder det fra vicebrandchef Søren Vincent Brydholm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere