WiMAX-vinder spås en hård kamp

Partnerskaber bliver en nødvendighed, hvis den netop offentliggjorte vinder af en landsdækkende WiMAX-licens skal tjene investeringen hjem igen. De 117 millioner for licensen bliver det mindste problem, vurderer teleanalytiker.

"De må være optimister."

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, efter at IT- og Telestyrelsen i dag har udpeget elselskabet ELRO som vinder af FWA-auktionen, der giver mulighed for at udbyde landsdækkende WiMAX-bredbånd.

"117 millioner kroner er mange penge at skulle forrente, og specielt når man er i den situation, at slutbrugerpriserne bliver reguleret. Men investeringen i licensen er det mindste. Der skal investeres penge i isenkram, og det bliver også dyrt at få fat i kunderne," siger John Strand.

I april besluttede Folketingets teleforligskreds, at vinderen af FWA-licensen maksimalt må tage 75 procent mere end gennemsnitsprisen på bredbånd.

Selvom ELRO selv bestemmer, hvilken teknologi, der skal benyttes til det trådløse bredbånd, vil det være højst overraskende, hvis der ikke bliver tale om WiMAX-teknologien. ELRO udbyder allerede i dag WiMAX-bredbånd i form af produktet SkyLine.

Partnerskaber bliver nødvendige

John Strand mener, at ELRO får mere end svært ved selv at skabe en rentabel WiMAX-forretning. I stedet bør elselskabet satse på strategiske partnerskaber, mener han.

"En ting er at bygge et netværk op, noget andet er at få kunderne. Hvis ELRO skal gøre det her alene, bliver det svært. De bliver nødt til at lave partnerskaber, for de skal jo kæmpe imod 3G-spillere og et hav af andre bredbånds-udbydere," siger John Strand og peger på Danske Telecom som en oplagt partner.

Danske Telecom, der er kendt under navnet Clearwire, har investeret stort i WiMAX, men indtil videre har selskabet underskud.

Det samme har Butlernetworks, der har investeret mere end 300 millioner kroner på at opbygge en landsdækkende infrastruktur til bredbånd via WiMAX og FWA-teknologi – primært til erhvervslivet.

ELRO har allerede tilbudt bredbånd via en midlertidig WiMAX-licens i et stykke tid. Nu skal selskabet altså i gang med at opbygge et landsdækkende netværk.

Det skal ske inden udgangen af 2010 ifølge udbudsmaterialet, og der er et krav om, at ELRO skal nå alle de husstande, der i dag ikke har adgang til bredbånd. Det drejer sig om omkring 40-50.000 danske husstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere