Artikel top billede

Niels Mortensen, direktør for it-området i Region Syddanmark, tjener mere end videnskabsminister Helge Sander (V).

Månedsløn til offentlig it-chef: 94.703 kroner

It-chefen i Region Syddanmark er den bedst betalte blandet landets fem it-direktører i regionerne. Læs også hvad de øvrige it-direktører tjener.

Se hvor meget regionernes it-chefer tjener.

Den højst betalte offentlige it-chef i Danmarks fem regioner får mere i løn end Danmarks højst placerede it-mand, videnskabsminister Helge Sander (V).

Det fremgår af en gennemgang, som Computerworld har foretaget af de regionale it-chefers løn.

Højst betalt er Niels Mortensen, direktør for it-området i Region Syddanmark, der har en månedsløn på 94.703 kroner - eksklusiv pension og bonusordning.

Lønnen for Niels Mortensen er godt 830 kroner mere end Helge Sander, der sammen med sine ministerkolleger ifølge statens regler får 93.865,56 kroner om måneden.

Pænt snit

Generelt ligger it-cheferne i de fem regioner - der tilsammen har 125.000 ansatte - ganske højt i lønrammerne.

Efter Niels Mortensen kommer it-direktør Jan Kold fra Region Hovedstaden med 82.919 kroner og it-direktør Henning Bruun Schmidt fra Region Nordjylland med 78.969 kroner om måneden før skat.

Gennemsnitslønnen for de fem it-direktører er 79.184 kroner per måned. Mindst får Michael Steen Hansen fra Region Sjælland. Han har en månedsløn på 66.163 kroner.

Derfor den høje løn

Ifølge Niels Mortensen fra Region Syddanmark skyldes hans løn på næsten 100.000 kroner om måneden, at han har 'båret' lønnen med sig fra sin tidligere stilling.

"Jeg har tidligere været sundhedsdirektør i Fyns Amt og blev overflyttet og valgte så at kaste mig over det spændende it-område," siger han.

Han forklarer, at hans styrke som it-direktør ikke er den tekniske indsigt. I stedet ved han meget om forretningsanvendelsen af it – hvad it kan bruges til.

"Jeg har jo arbejdet med området i gennem mange år og har et indgående kendskab til det," siger han.

Samtidig gør han opmærksom på at regionerne er nogle af Danmarks største virksomheder. Alene i Region Syddanmark arbejder der 25.000 ansatte.

Svært at sammenligne

Selv om Niels Mortensen som offentlig it-chef får mere i løn end regeringens ministre, mener Ledernes Hovedorganisation ikke, at der grund til forargelse.

"Lønnen afhænger jo af det ansvar, man har, ens erfaring, kompetencer, arbejdsmængden, og hvor mange ansatte man har under sig," siger rådgivningschef Vibeke Skytte.

Samtidig mener hun, at det er svært at sammenligne en lederløn med for eksempel en løn for sygeplejersker, der jo også er ansat under regionerne.

En god leder koster

"Det skal vurderes forskelligt, da det er forskellige områder og arbejdsopgaver. En god leder koster, men en god leder gør også en forskel," siger hun.

Vibeke Skytte peger endelig også på det faktum, at der lige præcis i it-branchen er rift om medarbejderne – også lederne.

"Derfor bliver lønnen skruet i vejret, og også for at fastholde medarbejdere og ledere," siger hun.

Derudover kæmper den offentlige sektor jo også med det private erhvervsliv om lederne, begrunder hun yderligere det høje lønniveau.

Alle skal med

Formand Dennis Kristensen fra FOA ser noget anderledes på it-direktørens løn.

Han mener, at markedskræfterne er sat ud af spil, når vi taler om de brede grupper af ansatte i kommuner og regioner. Selvom ordrebøgerne står fulde, og der akut mangler medarbejdere, står lønnen stille, mener han.

"Det samme er ikke tilfældet med specialist-stillinger som her, hvor kommunen eller regionerne skraber de nødvendige penge sammen. Men spørgsmålet er, hvor længe samfundet kan holde til, at de brede grupper sakker bagud," siger han.

"Kan vi som samfund holde til, at det kun er specialisterne, som vi er parate til at betale markedsprisen for, når vi ikke er parat til at afspejle en eller anden form for markedsmekanisme til de brede basis-grupper?" spørger han.

Se hvor meget regionernes it-chefer tjener.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere