Artikel top billede

"Oprindelig var det her slet ikke tænkt som en byttehandel," fortæller Frank Mortensen, administrerende direktør for og stifter af A Gain.

A Gain køber Netkoncepts softwareforretning

Softwareforhandleren A Gain køber Netkoncept Advisors softwareforretning inklusiv to medarbejdere. Som en del af betalingen overtager Netkoncept A Gains salg af datalagringsudstyr.

Fokus på virksomhedens kerneforretning er motivationen bag den bytten forretningsområder, som Netkoncept Advisors og A Gain netop har gennemført.

Netkoncept, ejet af Asger Jensbys JMI Invest, sælger sin softwareforretning til A Gain inklusiv to medarbejdere, og som en del af betalingen overtager A Gain Netkoncepts storageforretning.

"Oprindelig var det her slet ikke tænkt som en byttehandel," fortæller Frank Mortensen, administrerende direktør for og stifter af A Gain.

Mistede LAR-status

Netkoncept mistede sin status som LAR-forhandler (Large Account Reseller er Microsofts højeste forhandler-certificering med ekstraordinært store krav til omsætning, certificeringer et cetera) sidste sommer og skulle tage stilling til, hvem der skulle overtage kunderne. Det endte med, at A Gain overtog de offentlige kunder, mens den norske forhandler Crayon overtog de private.

A Gain overtager med handelen også Netkoncept Advisors plads på den statslige indkøbsaftale SKI 2 og styrker dermed sine muligheder for salg til offentlige kunder over en bred kam.

"Vores mål har hele tiden været at fokusere på software, og flere har spurgt mig, hvorfor vi sælger storage. Det fortalte jeg Netkoncepts direktør Jesper Weng, og da viste det sig, at han var interesseret i at overtage den del af vores forretning," siger Frank Mortensen.

Prisen er en hemmelighed

Prisen vil han ikke sige noget om, men udover at Netkoncept har overtaget A Gains storageforretning sammen med den storageansvarlige Christian Piil har Frank Mortensen også måttet til lommerne.

"Jeg regner med at den del af Netkoncepts softwareforretning, som vi overtager, kan øge vores omsætning med 25 millioner kroner," siger Frank Mortensen.

Det vi er gode til

Fra Netkoncept fortæller administrerende direktør Jesper Weng om baggrunden for at sælge softwareforretningen til A Gain:

"Vores fokus i Netkoncept Advisors er på konsulentforretningen og rådgivning indenfor infrastruktur. Vi ønsker at differentiere os i markedet og overdragelsen af vores software til A Gain gør os i stand til at fokusere endnu kraftigere på det vi er gode til."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere