Rosenmeier forlader IT-Branchen i protest

Direktør for it-distributøren Rosenmeier Electronics melder sig ud af IT-Branchen i protest mod, at Comitel-direktør Peer Kølendorf fastholder sin plads i foreningens bestyrelse.

Flere it-distributører er i oprør, fordi Peer Kølendorf fastholder sit medlemskab af IT-Branchens bestyrelse på trods af, at hans tidligere selskab Comitel International er belastet af den berygtede momskarrusel-sag Gul feber.

Jørn Rosenmeier, administrerende direktør for RosenMeier Electronics, tager det fulde skridt og melder sig ud af brancheforeningen.

"Jeg kan ikke leve med, at det arbejde, der er gjort for at fremme distributørudvalget anseelse gennem etiske retningslinjer, har mistet en stor del af sin værdi.

Det er ikke foreneligt med, at Peer Kølendorf sidder i bestyrelsen for den forening, der skal påvirke skatteministeren, når det gælder regler mod momskarruseller.

Det tager bestyrelsen i IT-Branchen ikke alvorligt nok. Derfor melder jeg mig nu ud," siger Jørn Rosenmeier til CRN.

Også Actebis og Magirus

Også cheferne for distributørerne Actebis og Magirus Torben Qvist og Carsten Braunschweig er kede af, at Peer Kølendorf med sit medlemskab af bestyrelsen belaster både IT-Branchen som forening og ikke mindst foreningens Distributørudvalg.

”Jeg har fuld forståelse for Rosenmeiers reaktion. Formanden for distributørudvalget har gjort IT-Branchen opmærksom på problemet, og der er stor undren i udvalget over, at der endnu ikke har været en reaktion,” siger Torben Qvist til CRN.

Qvist vil ikke afvise, at også Actebis melder sig ud af IT-Branchen, hvis ikke denne sag får en tilfredsstillende afslutning.

Sag fra sidste forår

Ifølge Jørn Rosenmeier gjorde han opmærksom på problemet allerede sidste forår, så Kølendorf har haft godt tid til at finde en ordning.

Stridens kerne - Peer Kølendorf selv - har ikke ønsket at deltage i et interview, men skriver blandt andet i en mail CRN:

"Jeg er inviteret til at informere om sagen i ITB. Jeg forstår (...), at Rosenmeier ikke vil høre om det og melder sig ud af ITB.

Det fortæller vist mere om Rosenmeier end om nogen andre. Jeg er ikke bekendt med, at andre end Rosenmeier er kritisk over for mig. At han er det, er der intet nyt i.

Jeg er naturligvis optaget af, hvad ITB mener. Og noterer endnu engang, at Rosenmeier ikke vil vide noget. Kun mene noget. Det er hans personlige valg," står der i mailen fra Peer Kølendorf.

Tech Datas Carsten Braunschweig er helt på linje med Torben Qvist i sagen. Han er også bekymret for it-distributørernes omdømme, men vil afvente en reaktion fra IT-Branchens bestyrelse før han foretager sig yderligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere