Artikel top billede

Kommuner dumper med et brag i ODF og OOXML

Kun hver fjerde kommune svarer på henvendelser i ODF, mens to tredjedele af kommunerne svarer på OOXML-henvendelser. Computerworld har testet kommunerne.

Første januar skulle det offentlige være klar til at modtage henvendelser i de to standarder ODF og OOXML. Men det kniber med at leve op til kravet ude i kommunerne.

En lang række kommuner kan ikke åbne filer i ODF, men OOXML er heller ikke populært ude i kommunerne.

Computerworld har sendt tre henvendelser til samtlige danske kommuner:
En henvendelse i ODF, en henvendelse i OOXML og en henvendelse i fritekst.

En af de måske mest overraskende resultater i undersøgelsen er det store antal kommuner, som slet ikke svarer på e-mail-henvendelserne.

Ikke klar

Kerteminde Kommune er en af de kommuner, som på den positive side har besvaret alle tre henvendelser fra Computerworld.

Men til gengæld har kommunen ikke kunnet åbne hverken ODF-filen eller OOXML-filen. Og det forstår IKT- og udviklingschef Jens Iversen ikke.

"Vi skulle være klar, men der kan være sket fejl hos den person, som styrer vores fælles postkasse," siger Jens M. Iversen.

Han er dog godt tilfreds med, at alle mails er blevet besvaret, og at der er blevet opfordret til at sende spørgsmålene i et andet format.

"Vi skulle være klar til at modtage dem, og jeg skal undersøge, hvad der er sket," siger Jens Iversen.

Han forklarer, at de fleste henvendelser bliver sendt direkte til fagmedarbejderne, og at det faktisk er sjældent, at kommunen modtager vedhæftede filer.

"Det er hovedsageligt doc-filer, og en meget stor del af det vi modtager er lavet i pdf-filer," siger Jens Iversen.

Han vil nu se nærmere på, hvordan man kan undgå lignende fejl i fremtiden.

Send i word

Flere kommuner har det altså svært med begge formater. Det Microsoft-støttede OOXML går heller ikke rent igennem ude i kommunerne.

Computerworld har sendt en docx-fil lavet i Word med Microsofts OpenXML-kompatibilitetspakke.

Men i flere svar beder kommunerne om at få tilsendt en word-fil eller en pdf-fil, som det er tilfældet i mailen fra Guldborgsund Kommune.

Projektleder Henning Frøkjær fra it-afdelingen i Guldborgsund forklarer, at fejlen formentlig skyldes, at den centrale postmedarbejder, der overfører e-mails til kommunens ESDH-system ikke har kunnet føre filen ind i systemet.

"Vores ESDH-system understøtter ikke formaterne på nuværende tidspunkt. Men vi skal have et nyt system, som gør, og så regner jeg med, at problemet vil være løst," siger Henning Frøkjær.

Disse kommuner kan ikke modtage OOXML

Se hvem der ikke kan modtage ODF




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere