Artikel top billede

It-branchen vil sætte alle sejl for at pifte image op

It-brancheforeningerne erkender, at de skal op i gear, hvis det støvede it-image skal lyse tiltrækkende. It-natten skal ikke stå alene.

Hos it-brancheforeningerne ITEK under Dansk Industri og IT-Branchen lyder det samstemmende, at det er nødvendigt at optrappe arbejdet med at forbedre it-branchen.

Det sker, efter Computerworld kan fortælle, at it-branchens image hamrer nedad hos de unge.

"De to foreninger skal gå sammen, og det gør vi også med it-natten, men det skal have endnu mere skrue." siger direktør Tom Togsverd fra ITEK under Dansk Industri.

Han forklarer, at it-natten skal følges op med flere initiativer.

"Helge Sander har netop lovet os to millioner kroner til en rekrutteringskampagne, hvis vi selv kan skaffe det samme beløb. Og det skal vi simpelthen," siger Tom Togsverd.

Han fortæller, at ITEK er i løbende dialog med et bureau, og det er planen at begynde med de såkaldte lavthængende frugter med for eksempel viral markedsføring.

Tom Togsverd peger på, at ITEK forsøger at fange gymnasieeleverne på deres egen banehalvdel ved at blandt andet at afholde en dag for samtlige erhvervsvejledere på gymnasierne.
Her skal vejlederne oplyses om de mangfoldige muligheder i branchen.

Gylling: Op i gear
Hos IT-Branchen deler formand Lars Monrad-Gylling bekymringen over udviklingen med it-virksomheder, der rasler ned at brand-ranglisterne.

"Men vi gør skam også noget og planlægger i øvrigt at gøre meget mere" siger han.

Han gør dog opmærksom på, at en forening som IT-Branchen har et en-cifret million-budget, og med flere jern i ilden betyder det, at foreningen har svært ved at sætte store beløb af til enkelte sager.

"I realiteten består kunsten i at iscenesætte, at medlemsvirksomheder og andre parter trækker i samme retning." siger han.

Han peger også på it-natten som et godt fælles projekt med ITEK.

Senere i år kommer der en fælles praktikuge, hvor foreningen vil opfordre og støtte medlemsvirksomhederne i at åbne dørene for skolepraktikanter i hele landet.

"Vi er nu i fremdrift, og emnet fylder meget i vores diskussioner," siger Lars Monrad-Gylling.

Samtidig står man overfor et gearskifte med en endnu ikke offentliggjort strategi.

"I realiteten forventer jeg, at dette område bliver den største enkeltpost i ITB's budget i indeværende år. Tidligere var det næsten ikke eksisterende, så det fortæller lidt om prioriteringen." siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere