Artikel top billede

Forsvaret i kamp for at hente skandale-millioner hjem

Forsvaret er klar til at kæmpe for at få 147 millioner kroner tilbage fra Saab for det fejlede Daccis-system. Tilliden til den svenske forsvarsindustri-kæmpe er væk.

Svenske Saab skal ikke regne med at få lov til at beholde 147 millioner af de kroner, som det danske forsvar har betalt til firmaet.

Forsvaret har opsagt kontrakten om det omdiskuterede Daccis-system, og nu skal pengene betales tilbage.

Sådan lyder meldingen fra generalmajor Per Ludvigsen, der er chef for Forsvarskommandoens Koordinationsstab.

Han mener, at Forsvarets kontrakt med Saab stiller gunstigt i forhold til at få pengene tilbage.

Vi har en fin sag

"Det er vores klare opfattelse, at vi har en fin sag, og det mener vores advokat, kammeradvokaten, også," siger Per Ludvigsen.

Derfor mener Per Ludvigsen også, at chancerne for at få Saab til at til tilbagebetale en del af kontraktlige.

"Jeg vil ikke kommentere på, hvordan det vil gå. Vi har hævet kontrakten, og så må resten finde sin løsning på den ene eller den anden måde," siger generalmajoren.

Per Ludvigsen afviser fuldstændig Saabs udmelding om, at udviklingsarbejdet har taget fart det seneste år og firmaets forventning om at kunne levere i løbet af 2008.

"Vi ikke tillid til, at Saab kan levere en ny tilfredsstillende version, der er beregnet til operativ indsættelse," siger Per Ludvigsen.

Ny kurs

Forsvarskommandoen beskrev i begyndelsen af 2007 systemet i en redegørelse til Forsvarsministeriet.

Og for knap et år siden lød beskeden til ministeriet, at "Forsvarskommandoen finder derfor, at man nu er nået så langt i udviklingen af Daccis, at det vil være hensigtsmæssigt at videreføre projektet."

Fortsættes

Flere modeller på markedet

Generalmajoren fra Forsvarskommandoens koordinationsstab forklarer kursskiftet.

"Det er nu klart for os, at det ikke er muligt at udvikle det her system, så det er kompatibelt med MIP (international datamodel, red.) og at det kan udvikles til en pålidelig operativ kvalitet," siger Per Ludvigsen.

Den konstatering er også af nyere dato.

I redegørelsen fra sidste år skrev Forsvarskommandoen i relation til kompabilitet, at "i denne sammenhæng har Daccis gennemført en række test, der viste, at systemet er i stand til at udveksle data med andre nationers tilsvarende systemer."

Generalmajor Per Ludvigsen kan ikke forklare, hvorfor man ikke allerede dengang opdagede problemerne.

"Jeg er ikke tekniker, så det ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at der for et år siden blev sagt, at det ville blive kompatibelt. Men der er foretaget nogle tests, og det er objektivt, at det ikke er kompatibelt," siger Per Ludvigsen.

Vi finder en hyldevare

Nu skal forsvaret til at finde en ny leverandør, men Per Ludvigsen regner med, at den opgave er blevet mere overkommelig siden Daccis-udviklingen blev sat på skinner i 1996.

"Vi vil gå ud på markedet, hvor der findes systemer, som er i drift for andre nationer. Det regner vi med at kunne have på plads i løbet af et par år," siger Per Ludvigsen.

"Jeg er ikke bange for at begynde forfra, for det er et produkt, som findes i brug ved andre nationer. Der skal selvfølgelig være en tilpasning," forklarer Per Ludvigsen, som desuden ser muligheder for fælles opdateringer, hvis Danmark samme system som nogle af partner-landene.

Den tyske hær bruger et system fra EADS Defence & Security og ESG Elektroniksystem, den amerikanske hær har en række systemer blandt andet leveret af Northrop Grumman, mens briterne får komponenter fra blandt andre Lockheed Martin.

Den danske virksomhed Terma er også leverandør af kommando og kontrol-systemer.

Ind til et nyt system er på plads vil den seneste færdige udgave af Daccis, version 6.0, blive brugt i uddannelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere