Artikel top billede

HP gør klar til at sælge færdigpakkede Linux-pc'er

HP arbejder på højtryk for at sende maskiner med præ-installeret SUSE Linux fra Novell på gaden.

HP og Novell har indgået en samarbejdsaftale, og den aftale kan for alvor bringe Linux ud til de brede masser.

"Vi har tidligere haft Linux-muligheden, men den er gledet ud på grund af manglende efterspørgsel. Hvis der bliver efterspørgsel efter Linux-produkter i Danmark, vil de således også blive tilgængelige for kunderne," siger Anders Herløv, der er partnerdirektør i HP Danmark.

Aftalen med Novell kan gøre HP til verdens største distributør af præ-installerede Linux-systemer, skriver Computerworlds nyhedstjeneste, og Novell er glad.

"HP har et distributionsnet, der er forgrenet i hele verden, og har samtidig store markedsandele. Nu vil selskabet tilbyde Linux som et alternativ til Windows på sine maskiner, og det er stort," sagde Roger Levy, der er underdirektør for Novells åbne platformsløsning på firmaets Brainshare-konference

Verdens største Linux-distributør

HP sælger i dag Linux-maskiner, men udbuddet har hidtil været begrænset til at omfatte forretnings-segmentet.

Konkurrenten Dell sælger allerede Ubuntu-maskiner til flere lande, og firmaet tilbyder desuden præ-installeret SUSE Linux i Asien.

Også Lenovo sælger maskiner med SUSE-distributionen.

"Linux bliver et mere og mere interessant alternativ til Windows på desktop-maskinerne," siger Roger Levy til Computerworlds nyhedstjeneste.

"Vista stiller meget store krav til hardware, og programmet lider under dårlig driver-support. Vista har således efterladt flere spørgsmål i folks bevidsthed end tidligere generationer af Windows," lyder en af hans forklaringer.

De første HP-maskiner med præ-installeret Linux er planlagt til at blive sendt på markedet andet kvartal i år. Dog kun i udvalgte områder.

Novell og HP vil i fællesskab udvikle de nødvendige drivere og sørge for support til slutbrugerne, lyder udmeldingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere