Artikel top billede

Uenighed i regeringen om OOXML's rolle i Danmark

Efter ISO-blåstemplingen af OOXML som international standard er de danske it-ordførere langtfra enige om, hvad der skal ske med formatet i Danmark.

It-ordfører Michael Aastrup Jensen er meget klar i spyttet over, hvad tirsdagens ISO-godkendelse af OOXML betyder for Danmark.

"Når både ODF og OOXML er godkendt som internationale standarder af ISO, så bør vi godkende begge formater som åbne standarder her i Danmark, hvis prøveperioden ellers forløber tilfredsstillende," siger han til Computerworld.

Venstres hjemmeside forklarer han, at debatten dermed er lukket for partiets vedkommende.

"Vi skal jo som it-ordfører på Christiansborg jo ikke prøve at fremstå klogere end de tekniske eksperter i ISO," lyder Michael Aastrups Jensens forklaring til Computerworld.

De Konservative er forbeholdne

Selv om standardiserings-organisationen ISO tirsdag godkendte Microsofts OOXML-format som en international standard, er der dog stadig intet afgjort med hensyn til de åbne standarder i Danmark ifølge regeringsmakkeren, Det Konservative Folkeparti.

It-ordfører Mike Legarth peger på en lang og bumpet vej for både OOXML og ODF, før det ene eller begge formater endelig kan godkendes som en åben standard i Danmark.

"ISO-godkendelsen er naturligvis et skridt på vejen for OOXML, men det er jo ikke sikkert, at formatet rent faktisk imødekommer alle de krav om åbenhed, som vi stiller i Danmark. Det skal efterprøves meget grundigt ," forklarer Mike Legarth.

Forsættes...

Venter på eksperterne

Han påpeger, at efterprøvningen skal ske af en lille håndfuld uvildige eksperter, som tidligere beskrevet i Computerworld, inden prøveperioden for de åbne standarder udløber 1. juli i 2009.

Det forventes, at de uvildige eksperter bliver udpeget sidst på sommeren i år.

Ingen formater fører

Mike Legarth har tidligere peget på, at Danmark kun bør have en standard, men vil ikke fremhæve OOXML som favorit efter ISO-godkendelsen.

"De to formater står helt lige, og OOXML er altså ikke foran, fordi formatet netop er godkendt af ISO. Hverken OOXML eller ODF er favorit eller outsider," fastslår han over for Computerworld.

Heller ikke Dansk Folkepartis medlem af videnskabsudvalget Morten Messerschmidt anser OOXML for at være forhåndsfavoritten efter ISO-blåstemplingen.

"Vi skal have foretaget en tilbundsgående undersøgelse af interoperabiliteten med andre formater og om OOXML overhovedet kan køre på andre platforme end Microsofts egen," siger Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt peger samtidigt på, at han glæder sig til at høre fra Konkurrencestyrelsen samt få igangsat høringsrunder med svar fra Microsoft selv samt alle de andre industrielle sværvægtere som IBM, Oracle og Sun Microsystems.

Også Socialdemokratiets it-ordfører Ole Hækkerup tilslutter sig en tilbundsgående undersøgelse, inden der bliver foretaget nogen valg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere