Artikel top billede

Danske Kapow scorer 57 millioner i kapital-tilskud

To store venture-selskaber skubber 57 millioner kroner ind det danske mashup-lyn, Kapow. Pengene skal bruges til at hyre flere folk og udvide forretningen.

Det danske-amerikanske softwarehus Kapow Technologies scorer 57,9 millioner kroner, som selskabet vil bruge til ekspansion og udvidelse af forretningen, skriver nyhedsbrevet Rapidus.

Pengene kommer fra to venture-selskaber, Steamboat Ventures – der hører under Walt Disney-koncernen – samt Morgans Stanleys Strategic Investments Group.

Samtidig pumper de hidtidige investorer, Kennet Partners og danske NorthCap Partners, yderligere kapital ind i selskabet.

Til Rapidus siger grundlægger Stefan Andreasen, at det ikke er utænkeligt, at selskabet vil bruge nogle af pengene på at købe op. Det skyldes ikke mindst, at selskabet er på udkig efter nye medarbejdere.

Kapow flyttede i 2005 hovedkvarteret fra Hørsholm til Palo Alto i den amerikanske delstat Californien.

Det skete for at få bedre fat i både det amerikanske marked, amerikanske medarbejdere og amerikansk kapital.

”Danskerne er meget loyale, men det har været svært at få danske programmører, fordi Danmarks økonomi er overophedet. Her i USA er det lettere, men det er så som så med loyaliteten – folk er mest bare ude efter høj løn og gode karriere-muligheder,” siger Stefan Andreasen til Rapidus.

Web-integration og mashups

Kapow Technologies beskæftiger sig med web-integration og mashups inden for enterprise infrastruktur-software, som du kan læse mere om her.

Det gør det muligt at integrere forskellige data, tjenester og applikationer gennem et web-interface.

Ifølge Rapidus har Stefan Andreasen meget store forventninger til et område, som han kalder ”sentimental search,” som han forventer vil 'eksplodere' i fremtiden.

”Sentimental search” indebærer blandt andet, at man for eksempel kan se, hvad der bliver skrevet om en bestemt person, som man leder efter.

Blandt Kapows kunder er for tiden ifølge Rapidus blandt andre Bank of America, Intel, Salesforce og Statoil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere