Artikel top billede

Rovdyrene kredser savlende rundt om Yahoo

ComputerViews: Yahoo-ledelsen ryster i bukserne over udsigten til, at skarpretter-investoren Carl Icahn overtager styringen af selskabet. Det kan få alvorlige konsekvenser for Yahoo, som vi kender det.

ComputerViews: Det er kommet som en total overraskelse for Yahoo, at selskabets langsigtede udviklingsplan pludselig er direkte livstruet, efter Microsoft for et par uger siden en gang for alle trak sit købstilbud på selskabet tilbage.

Egentlig burde Yahoo-ledelsen juble over Microsofts exit, som ledelsen har kæmpet imod med næb og kløer i flere måneder – ikke mindst med det formål at øge prisen på Yahoo.

Men nu, hvor støvet fra Microsoft-bataljen er ved at lægge sig, står det pludseligt klart, at en anden spiller hele tiden tavst som en anden Darth Vader har fulgt slagets gang fra udkanten af slagmarken, som han efter Microsofts exit straks er rykket ind på med hele sit følge af sværd-bevæbnede væbnere.

Og han har ikke langsigtede planer med Yahoo. Han er derimod kendt for sin brutalitet og totale fokus på at skabe hurtig værdi for aktionærerne.

Manden er super-kapitalisten Carl Icahn. Den amerikanske finansmand, der i 1980’erne blev frygtet som ekspert i fjendtlige overtagelsesforsøg, der alene havde til formål at berige ham selv, og som nu har specialiseret sig i skrantende virksomheder, hvis aktiekurs han med korte, kontante indgreb og skarpe snit kan få til at stige.

Sådan gjorde han med Motorola, hvor topchef Ed Zanders røg ud, og selskabet blev splittet op i to.

Og sådan vil han måske gøre med Yahoo, hvor topchef og stifter Jerry Yang for alvor har grund til at frygte for sin plads i selskabet, efter han har stået i spidsen for forliset af Microsoft-aftalen.

Den har nemlig gjort en stribe af Yahoos aktionærer meget vrede.

Med Microsofts exit er de nemlig gået glip af en fed gevinst på deres aktier. Og skylden er Jerry Yangs, mener de.

Aktionærerne er alene med, fordi de er på jagt efter en gevinst. Og netop en hurtig gevinst er, hvad Carl Icahn kan levere.

Faktisk er han lodret ligeglad med alt andet.

Hurtige hug og skarpe snit - så er den hjemme

Udviklingsplaner, langsigtet potentiale og fremadrettede visioner rager ham en høstblomst. Han sigter efter at score kassen med få effektive indgreb, der kan få kursen til at stryge til vejrs med det samme, hvorefter han stryger gevinsten.

Carl Icahns ry og de vrede aktionærer, der føler sig snydt, kan blive en farlig cocktail for Yahoo.

Carl Icahn har indstillet 10 af sine egne folk – inklusive ham selv – som ny Yahoo-bestyrelse, når selskabet afholder sin generalforsamling om en måneds tid.

Og selv om han selv kun har købt en lille aktie-post i Yahoo, kan han regne med støtte fra en lang række Yahoo-investorer, der håber, at han kan redde noget af den tabte aktie-værdi hjem igen.

Således har flere af Yahoos største aktionærer – typisk investeringsfonde – udtryk deres støtte til den frygtede skarpretter-investor.

Mulighederne står åbne

Lykkes det Carl Icahn at vælte Yahoos bestyrelse, står alle muligheder åbne.

Det er sandsynligt, at han vil forsøge at sælge Yahoo helt eller delvist til Microsoft eller Google.

Også en opsplitning af selskabet i små salgbare dele og en optimering af den værdi, som Yahoos meget store bruger-database repræsenterer, ligger inde for mulighedernes rammer.

Og så har Carl Icahn tidligere benyttet sig af en offentlig fyring af topchefen som et effektiv redskab til at banke en aktiekurs i en kriseramt virksomhed i vejret.

Sikkert er det, at Yahoo-ledelsen er voldsomt bekymret over Carl Icahns togt, som nærmest må få et Microsoft-ejerskab til selv for Yahoo at virke som en søndagsudflugt til den nærmeste kirke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere