Artikel top billede

"Uddeleger ansvar - ikke opgaver," skriver Jannie Kluge. "Styrken i et team skal jo findes i, at man kan supplere hinanden, uanset hvilken type afdeling man befinder sig i."

Vil du være en god chef? Få gode råd her

Klumme: Hvad vil det give en organisation, hvis man fokuserede på individuelle styrker og motivationsretninger?

I forrige klumme nævner jeg min overbevisning om, at vi befinder os i en 'selvrealiseringsperiode' med udgangspunkt i Maslows behovspyramide.

Vi har efterhånden fået indfriet vores basale behov i forhold til løn, goder, arbejdsklima, det sociale etc.

Vi vil udvikles, arbejde med områder, som vi motiveres af, for det er ofte de områder, som giver os succes.

Hvis der er for meget, som 'dræner' os fra energi i jobbet, så er balancen på vægtskålen forkert, og vi higer derfor efter nye og bedre udfordringer.

Heldigvis er mennesker sammensat forskelligt, og vi motiveres af forskellige ting, blandt andet forskellige arbejdsopgaver og ansvarsområder.

På den måde, vi traditionelt har opbygget vores organisationsstrukturer, findes de mest prestigefyldte og største ansvarsområder i de øverste lag af organisationen.

Derfor er det jo også naturligt for de mennesker, som gerne vil 'realisere' sig selv, at søge i den retning, og derfor ser vi et overtal af medarbejdere, der forgæves venter på disse muligheder.

Motivation driver værket

En måde at komme dette til livs, kunne være at uddelegere mere ansvar i organisationen og dermed skabe flere udfordrende jobmuligheder, uden nødvendigvis at skabe flere lederstillinger.

I Kluge & Partners taler vi eksempelvis med mange sælgere, som efter flere års succes med sælgerrollen har lyst til at prøve kræfter som salgschef. Argumenterne for dette ønske kan være varierende men går ofte i retning af:

• De er kørt lidt træt af hele tiden selv at være i salgsfronten, og synes efterhånden de har en del erfaring at give videre.

• Prestigemæssigt vil det se rigtigt ud.

• De har et ønske om at arbejde med mennesker.

• De har et ønske om at arbejde mere strategisk.

• De kan gøre det bedre end den nuværende chef.

På spørgsmålet om, hvad der virkelig driver og motiverer sælgeren, er svaret ofte: Salget/resultaterne, ansvar, dialogen med kunderne, forandringer/udfordringer og kollegaer.

Det er yderst sjældent, jeg hører dem sige, at følgende motiverer dem: Administrative opgaver, budgetter, rapportering, problemer med personale eller politiske slagsmål.

Mange kan sikkert bekræfte, at denne del af et lederjob faktisk fylder rigtig meget.

Individuelle styrker

Mit spørgsmål er: Er det absolut nødvendigt at holde fast i vores nuværende måde at tænke jobfunktioner, er det muligt i store virksomheder at gøre op med 'standard-headcounts', hvor rollerne er fuldstændig ens overalt på kloden?

Kan det styres, og hvad vil det give en organisation, hvis man i mere udtalt grad fokuserede på individuelle styrker og motivationsretninger?

Lad os forestille os scenariet: En salgschef, som er en fantastisk strateg, god forretningsleder, ekstremt innovativ, men personaleplejen er ikke hans stærke side.

Hvis pågældende kunne bruge al sin tid på sine 'styrkeområder' og uddelegere personaleplejen til en, som er topmotiveret til det, ville det så ikke skabe en bedre bundlinje?

Samtidig ville vi indfri to medarbejderes selvrealiseringsbehov og dermed udnytte diversiteten.

Der er jo en tendens til, at man ansætter 'kloner' af sig selv.

Det er nemmere at lede folk, der ligner en selv, men i bund og grund er udfordringen jo ikke særlig stor i sådan en lederrolle.

Styrken i et team skal jo findes i, at man kan supplere hinanden, uanset hvilken type afdeling man befinder sig i. Hvis man ikke kan supplere hinanden, er der jo ingen grund til, at et team består mere end af en person!

Gør op med vante roller

Det kan lyde kaotisk ikke at skulle strukturere sin organisation, som vi hidtil har gjort, men det er min overbevisning, at vi kommer til at gøre op med vores vante måde at tænke roller og organisationer, dels på grund af mangel på arbejdskraft og problematikker med fastholdelse af de dygtige medarbejdere.

Hvad er dine motivationsretninger, og hvorledes kan de sættes i spil i den virksomhed, du er i? Hvis du er leder i dag, er der områder, du kan uddelegere til gavn for både dig, din medarbejder og arbejdsgiver?

Uddeleger ansvar - ikke opgaver!

Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners A/S, The Nordic Search Company.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere