Artikel top billede

Er du som it-chef klar til at udnytte krisen?

Computerworld mener: Danske virksomheder er langt i arbejdet med at tage de første skridt i arbejdet med strukturerede processer i it-arbejdet. Men der venter fortsat meget arbejde.

Computerworld mener: Den nu gennemglobaliserede økonomi står i disse måneder over for en styrkeprøve.

Den finanskrise, der begyndte i USA sidste sommer, har vist sig blot at være opvarmning til hovednummeret: Den store globale oliekrise.

Nu lurer en økonomisk krise lige om hjørnet, og det er en stor mulighed for it-chefen.

Med oliepriser, der er mere end fordoblet på et år, tør ingen længere forudsige, hvor højt prisen på en tønde råolie kan komme.

Men en stigning fra de nuværende 138 dollars til 200 synes på ingen måde længere at være en umulighed.

Og hvis den nye oliekrise ikke blot er en spekulativ boble, men en grundlæggende ændring af de fundamentale økonomiske forhold, så vil priserne på fragt og produktion hurtigt udvikle sig i en grad, hvor ekstrem effektivisering og omlægning samt udvikling af nye processer bliver afgørende i erhvervslivet.

Sådan bliver han målt

I første omgang vil it-chefen blive målt på omfanget og kvaliteten af de seneste par års investering i samarbejdsværktøjer og udvikling af processer for disse værktøjer.

Det sker, når rejsebudgetterne bliver skåret, og de mange aktiviteter på markeder i for eksempel Asien i højere grad skal håndteres via videokonferencer.

Men med højere omkostninger bliver virksomhederne igen tvunget til effektivisering.

Evnen til at synliggøre og udvikle forretningsværdien af de seneste års investeringer i ERP, CRM, BI og andre forretningsapplikationer samt produktionsteknologi kommer i fokus.

Ligger det hele lige til en business process management-løsning, er alt i den skønneste orden … ellers er der hårdt arbejde forude.

Danmarks bedste it-direktør

Heldigvis er Danmark godt forberedt.

Tirsdag kårede IDC, Dansk IT, SAS Institute og Computerworld for tredje gang Danmarks dygtigste it-chef.

Årets CIO 2008 er Niels Molzen fra Danisco.

Og han er netop sindbilledet på, hvordan en strategisk tænkende it-chef kan gøre en forskel.

I dagens Computerworld siger han:

“For det første er det [it-afdelingen, red.] en traditionel serviceafdeling, som sørger for, at det, man har, virker og kører. Den anden side af sagen er knap så nem at fortælle. Det er at få lov til at spille en aktiv rolle i virksomhedens procesoptimering. Udfordringen er at finde områder, hvor man kan gøre en forskel. Jeg kan ikke forandre detaljerne på en produktionslinje i en fabrik, men der er masser af globale forretningsprocesser, som vi kan lave meget smartere, end vi gør i dag.”

Selvom Niels Molzen og Danisco er noget særligt, så er danske virksomheder langt i arbejdet med at tage de første skridt i arbejdet med strukturerede processer i it-arbejdet.

Den årlige undersøgelse “IT i Praksis” fra Rambøll Management og Dansk IT kigger blandt andet på, hvor mange virksomheder, der anvender ITIL eller et andet metodeapparat i deres it-aktiviteter.

Kun 30 procent af de private og 22 procent af de offentlige er IKKE i gang.

Der er naturligvis stadig langt til de virksomheder, der som Danisco er så langt fremme, at en egentlig process management-funktion kan placeres hos it-chefen.

Omvendt kan man håbe på en sammenhæng mellem det fokuserede procesarbejde og det faktum, at andelen af it-ansvarlige med en direktørtitel i de private virksomheder ifølge “IT i Praksis” voksede fra 35 procent i 2006 til over 50 i 2007.

Men der også faldgruber for it-cheferne.

For med stigende fragtpriser og produk­tionsomkostninger stiger priserne på it også – lige fra indkøb af hardware til transaktionspriserne i datacentrene.

Det belaster it-budgetterne og dermed it-chefens mulighed for at agere såvel strategisk som praktisk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere